Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2020

Hvem er vi?

Vi er en lille hyggelig daginstitution beliggende på Rosenkildevej, ved Nørrevangskirken, i nærheden af Jasminvej, Århusvej, Valmuevej, Valmuevænget, Tidselbjerget, Engdraget og Hvedevej.

Børnene er fordelt i mindre grupper.

Vi har 32 vuggestuebørn fordelt på 3 grupper og 60 børnehavebørn ligeledes fordelt på 3 grupper.

Det siger forældrene om os: "Fantastisk pædagogisk personale, som er imødekommende og nærværende og omsorgsfulde”. ”Det er en lille institution (hvilket er med til at skabe større tryghed og mindre kaos). Kulturen i institutionen og den "varme" som børn og forældre mødes med er fantastisk”. ”Imødekommende informativt personale. Omsorgsfulde og gode til at skabe relationer til børnene".

Vores hverdag er præget af leg, venskaber og traditioner og vi forsøger at skabe et roligt miljø med plads til fordybelse.

Vi arbejder tæt sammen og derfor kender alle voksne alle børn og der leges ofte på tværs af grupperne. Det giver mulighed for at finde venner i hele huset og det er for os et vigtigt element i ”det gode børneliv i Rosenkilde”.

Personale har været her gennem mange år og prioriterer omsorg, nærhed og den daglige snak med forældrene.

Vi har eksisteret siden 1970 og vores legeplads har derfor mange høje træer og skyggefulde steder, hvor børnene kan lege.

Vi er en selvejende institution oprettet af personale ved det tidligere ”Andersvænge”. I dag betyder det, at 2/3 af vores pladser kan benyttes af børn af personale, der arbejder i Slagelse Kommunes handicap- og psykiatritilbud. I hverdagen betyder det, at vores bestyrelse har flere beføjelser end bestyrelser i kommunale dagtilbud, bl.a. har vores bestyrelse ansættelseskompetencen og vi ejer vores bygninger. Vi administreres ikke af kommunen, men af "Børneringen".

Vi har driftsoverenskomst med Slagelse Kommune, hvilket betyder, at vi arbejder under, stort set, samme forhold som en kommunal daginstitution.

Den pædagogiske læreplan og læringsblomsten

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud­gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen:

Børne- og Undervisningsministeriet  har udarbejdet læringsblomsten - en visuel måde at vise de forskellige elementer i læreplanen, formet som en blomst. 

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag (tydeliggjort i de blå blade i blomsten) samt de seks læreplanstemaer (de røde blade i blomsten) og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Om det pædagogiske grundlag

    Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

    Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

    De centrale elementer er:

    • Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.

    • Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

    • Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

    • Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

    • Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

    • Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

    • Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

    • Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.

    • Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

    Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

    Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

  • Børnesyn

    Vi mener, at hvert enkelt barn er unikt. En lille personlighed med forskellige ressourcer og udviklingsbetingelser. Vi er derudover bevidste om, at børn udvikler sig individuelt.

    I Rosenkilde arbejder vi derfor ud fra følgende værdigrundlag:

    Nærvær

    Børnene skal omgives af omsorgsfulde voksne, der skaber tryghed og tydelige rammer. For at børnene kan udvikle sig optimalt og tør give sig i kast med at afprøve noget nyt, skal hverdagens rytme være tryg og genkendelig. I en tryg hverdag med nærværende voksne har børnene mulighed for at afprøve de netop erhvervede kompetencer og i næste øjeblik øve sig på nye færdigheder.

    Respekt

    Vi lytter til hinanden og respekterer hinandens meninger og grænser. Vi anerkender børnenes personlige integritet og trang til selvstændighed, og hjælper dem til at kunne være sig selv i fællesskabet.

    Anerkendelse

    Vi er opmærksom på, hvad børnene udtrykker. Når vi anerkender barnet og tager udgangspunkt i det, som barnet foretager sig, så føler barnet sig set og hørt og behøver ikke at gøre en masse for at trænge igennem til de voksne. Når barnet først har følelsen af at være blevet set eller hørt, har det meget nemmere ved at slappe af og høre efter.

    Anerkendende pædagogik handler om at skabe et godt grundlag for at klare de udfordringer, vi støder på, og om at tage ved lære af de situationer, vi lykkes med.

    Anerkendelse skaber tryghed og øger selvværdet - og frisætter derfor energi til at give sig i kast med livet.

    Der er altid noget vi kan, og noget, vi er gode til.

    Relationer

    Venskab, samhørighed og fællesskab er vigtigt. Det samme er en personlig, indlevende relation. Vi arbejder med at undgå mobning og lære børnene at turde sige fra overfor urimeligheder. Vi vil lære børnene at være sociale og selvstændige.

    Hos os har vi fokus på at møde det enkelte barn, hvor det er i dets udvikling og at være støttende og guidende i barnets læreproces og bruge barnets nysgerrighed og initiativ. Desuden er vi opmærksomme på, at barnets adfærd er afhængigt af de forskellige kontekster, de befinder sig i. Vi bestræber os på at forstå børnene ud fra deres egne oplevelser og at være nærværende i relationen til det enkelte barn.

    Hos os arbejder vi med at udforske, hvad der motiverer, er meningsfyldt og skaber glæde hos det enkelte barn. Børn skal være aktivt deltagende i eget liv, glæde sig over egen succes og glædes ved at hjælpe andre og lære fra sig. Børn er medskabere af egen læring, og derfor har vi som professionelle stor fokus på de rammer, som vi skaber for børnene i hverdagen. Vi tænker her ind i, hvordan rammerne kan ændres eller tilpasses for at alle børn kan deltage.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Dannelse er forestillingen om, hvad der gør et menneske til et menneske. Hvad skal børn lærer for at blive hensynsfulde, kritiske og demokratiske mennesker.

    Det er hos os, at børnene lærer om sig selv og om, hvad der skal til, for at blive inviteret med ind i fællesskaberne. Det er her barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og blive anerkendt for. Børnene har brug for, at spejle sig i andre børn og de forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe. Vi forsøger at lære børnene gensidigt ansvar for hinanden, hensynsfuldhed, empati, at stoppe op og tænke sig om, samt at alle har værdi.

    Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og voksne. I vores hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktiv deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for, at prøve forskellige positioner. Ved vores aktiviteter, kommer dannelse rigtigt i spil. Børnene skal lære at følge regler for legen, vente på tur, begå sig blandt andre børn, være i centrum eller netop ikke at være i centrum.

    Vi inkluderer alle børn ind i større eller mindre fællesskaber. Disse mindre fællesskaber kan være opdelt efter interesser, køn, alder eller behov.

    Rosenkilde er et demokratisk mødested, hvor vi lytter til hinanden. Vi inddrager børnene i demokratiske processer og vores aktiviteter tager udgangspunkt i hvad børnene synes er spændende. Ofte får barnet spørgsmålet ”hvad har du lyst til at lave? ”, og hvis barnet ikke kan give udtryk for det, er vi øvede i at se, hvad det er barnet ”viser os” de gerne vil. Andre gange er det det pædagogiske personale, der igangsætter noget børnene skal – eller kan deltage i. På den måde har barnet selvbestemmelse, men indgår også i aktiviteter, hvor de skal deltage.

    I takt med at børnene bliver ældre får de medbestemmelse i   forskellige hverdagssituationer. De ældste børn har deltaget i ”Børnepanelet”, hvor de – digitalt – svarer på spørgsmål om børnemiljøet i institutionen. De ældste børn i børnehaven er også omdrejningspunktet for børnehavens sommerfest, der er en forestilling for hele familien. Temaet for sommerfesten tager udgangspunkt i, hvad der interesserer dem og de øvrige grupper har så et lille indslag i forestillingen.

    Vi har en stor grad af faglighed og ønsker at udvikle børnene til at være ”livsduelige”. Vi skaber trygge rammer for, at børnene kan få lov at øve sig i modstand og nederlag, men med nærværende voksne, så de tilegner sig ny viden, færdigheder og erfaringer og udvikler sig til at kunne mestre eget liv.

  • Leg

    Vi i Rosenkilde, ser en stor værdi i legen – det legen kan og det legen giver og vi er glade for at lovgivningen har sat ekstra fokus på legen.

    ”Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. ” (Dagtilbudsloven §8, stk. 2).

    Hos os har børnene rig mulighed for at lege en stor del af dagen. Vi prioriterer den fri lege fordi vi ved hvor stor kvalitet der er i legen.

    Legen kan kategoriseres i forskellige typer:

    • Funktionsleg
      ”Hvad kan tingene” – ”Hvad kan jeg med min krop? ”
      Kravle, klatre, løbe, trille bold, lave puslespil.
      Barnet er aktivt i funktionslegen og leger det fordi det er sjovt.

    • Konstruktionsleg
      ”Hvad kan jeg bygge ud af det her? ”
      Her skabes og bygges med mange forskellige materialer.

    • Symbolleg/som-om-legen
      ”Kom og kør med i bussen – jeg har stillet stolene på række. ”
      Klodser er måske kager og børnene behøver ikke en racerbil for at køre i en.

    • Regelleg
      ”Skal vi lege ” Alle mine kyllinger kom hjem”? ”
      Fanger, gemmer, brætspil m.m.

    • Rolleleg
      ”Vil du være elefanten så er jeg dyrepasseren? ”
      Barnet kan have en rolle som en anden person (Paw Patrol, Gurli gris, politimand, far, mor og børn).

    I legen kan børnene gøre noget af det det de måske ikke tør i virkeligheden, og her kan de komme af med nogle af de følelser der fylder inden i dem.

    I forhold til de 5 legekategorier er vores rolle, at præsentere vuggestuebarnet for de forskellige kategorier på deres niveau da de endnu ikke mestre alle legekategorierne selv. Vi er opmærksomme på hvilke legekategorier det store vuggestuebarn og børnehavebarnet leger.

    Hvis et barn udelukkende vælger en slags leg, er det vores opgave at hjælpe og motivere barnet til også at se værdi i de andre legekategorier.

    Her hos os er vi opmærksomme på vores egen position i legen.

    Når vi er observerende leger børnene selv, og vi ”blander” os som hovedregel ikke, men selvfølgelig efter behov f.eks. ved konflikthåndtering. Vi er tilgængelige for børnene og er afventende.

    Når vi understøtter legen er vores position f.eks. at komme med forslag til rekvisitter, byde ind med viden til legen og skærme børnenes leg mod forstyrrelser.

    Når vi er aktivt deltagende leger vi sammen med børnene. Det kan vi f.eks. gøre ved at være den der igangsætter, den der inspirerer til en god leg og eventuelt sammensætter legegrupper.

    Vi kan deltage uden at styre legen, vi kan følge børnenes spor og være med til at skabe bevægelse i legen. 

    Vi er opmærksomme på at vores position i legen er dynamisk, og vi bevæger os hele tiden imellem de forskellige positioner. 

    Hvor det er muligt forbereder vi børnene på uundgåelige afbrydelser i deres leg f.eks. ved at varsle oprydningstid lidt før vi skal rydde op.

    Vi kan godt lempe på regler når det er til fordel for legen.

    Hvor det giver mening giver vi børnene mulighed for at ”gemme” legen for at kunne genoptage den senere.

    Legen giver børnene potentiale for at fremme fantasien, sproget, motorik, nysgerrigheden, selvværdet og gavner børnenes personlige og sociale udvikling og kompetencer.

    Her hos os giver vi plads til ”Risikoleg”, hvor børnene får lov til at udfordre sig selv og mærke grænser. Det kan koste et blåt mærke eller ”kompetence-skramme”, men vi har plaster i skabet og er klar til at trøste.

    I vores institution er det i orden at blive beskidt af en god leg.

    Det er vigtigt for os at alle børn har mulighed for at være en del af legefællesskabet og har legerelationer her hos os. Vi er opmærksomme på det enkelte barn, og vi støtter barnet til at danne relationer og indgå i et legefællesskab. Hvis vi oplever et barn med få legerelationer kan vi f.eks. lade barnet indgå i en lille børnegrupper eller lege med et andet barn alene i et rum. På denne måde forsøger vi at danne en spirende relation.

    Alle børn har noget de kan bidrage med i legen, og det er vores opgave at tydeliggøre det for de andre børn.

    Hvis vi oplever et barn have svært ved at fordybe sig/blive i legen, støtter vi barnet ved f.eks. at sætte en ”tidsramme” og hjælpe barnet til at forblive i legen.

  • Læring

    Læring er en udviklingsproces, hvor barnet udvikler sin egen viden i relationer med andre.

    Læring er barnets bestræbelser på at udvikle sig selv og begribe verden. Læring er en proces, hvor børn tilegner sig ny viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Denne læring medfører nye erfaringer, adfærd og kompetencer.

    Læring finder sted både direkte og indirekte, når barnet er i samspil med andre og sker primært i 3 ”arenaer”;

    • Den frie leg, hvor der forhandles om roller, handling og indhold af legen, hvor man lærer om andres perspektiv og erfaringer.

    • Pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, hvor der målrettet arbejdes med børnenes læring inden for et emne, der er bestemt af de voksne, men med en legende og eksperimenterende tilgang.

    • Og i hverdagens rutiner, hvor man dagligt øver sig i at kunne mestre færdigheder f.eks. at tage overtøj på, at håndtere madpakken, at kende toilet-rutinerne osv.

    Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer, samt ved at eksperimentere med f.eks. materialer og gøre opdagelser. Børn lærer gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner. De lærer ved at opleve nyt og ved at opleve, at de f.eks. kan bidrage til at ændre på regler og finde innovative og kreative løsninger på udfordringer i sammenhænge, de indgår i sammen med andre børn og voksne. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs.

    Børns tidlige erfaringer og læring har ikke alene en vigtig betydning for et godt børneliv her og nu. De påvirker også børnenes fremtidige læringsmuligheder og styrker dermed børnenes livsduelighed og livsforløb sidenhen.  Derfor arbejder vi med at gøre læringen synlig for børnene selv; hvordan lærer man, hvad kræver det? I den forbindelse arbejder vi med begrebet ”AT BØVLE”. ”At bøvle” er et begreb vi blev bekendt med i forbindelse med et kursus i pædagogisk psykologi. Begrebet bygger på bøgerne ”Udfordrende Læring” af James Nottingham og ”Du er hvad du tænker” af Carol Dweck. Dét barnet bøvler med, er det barnet er i stand til at opnå, med støtte og opmuntring – barnet er i læringszonen. Læringszonen er forbundet med usikkerhed og vi støtter barnet i at blive i læringszonen, selvom usikkerheden måske ikke føles rar. Barnet støttes med tips og tricks af os voksne, eller af de andre børn. Vi roser barnet i læringszonen, og er opmærksomme på at rose for den udviklingsorienterede proces – øvelse, vedholdenhed og strategi.

    Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns senere livsmuligheder, herunder hvordan børn klarer sig i skolen. Dette forpligtiger os til fortsat at arbejde med at udvikle den pædagogiske praksis, så den understøtter børns trivsel, udvikling og læring.

  • Børnefællesskaber

    Alle mennesker har brug for at føle sig inkluderet i et meningsfyldt fællesskab for at udvikling og læring kan finde sted. At være i et fællesskab er med til at forme os, da det er livsnødvendigt, at have nogen som ser os, accepterer og anerkender os som den vi er. Vi skal lære at begå os sammen med andre i fællesskabet -  også når der opstår konflikter. At blive inkluderet i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Børn der i en tidlig alder har oplevet, at blive ekskluderet af andre børn eller voksne har en øget risiko for senere i livet, at forblive ekskluderet.

    Hos os er børnene del af mange forskellige fællesskaber. Institutionen er et stort fællesskab hvori der opstår mange mindre fællesskaber. Nogle af disse fællesskaber er pædagogiske planlagte aktiviteter så som samling, spise, planlagte aktiviteter. Det kan også handle om fællesskaber, hvor vi sammensætter børnegruppen efter det enkelte barns kompetencer og behov, eller fællesskaber hvor barnet selv tager initiativ og er aktiv deltagende i f.eks. leg eller en aktivitet. Alle børn har en betydning og har ret til en plads i fællesskabet. Vores rolle er at skabe rum så børnene kan vise initiativ, og at møde børnene der hvor de er.

    Leg, læring og dannelse sker i et socialt samspil med de øvrige børn og det pædagogiske personale i institutionen. Barnet skal selv tage initiativ, men også selv være aktivt deltagende. Vi forsøger at have fokus på de daglige situationer ude og inde og skabe rum, gennem indretning, så det er muligt at etablere mindre legegrupper.

    Læringsmiljøet og legen har stor indflydelse på børnefællesskaberne. Vi lærer alle af at være sammen med andre børn og voksne, og det enkelte barn tilegner sig erfaringer som præger det fremtidige liv. Det at være del af et fællesskab handler også om at afkode andres følelser, Hvordan reagerer andre på min handling? Børnene øver sig i at gå på kompromis, forhandle og løse konflikter.

    Vi støtter og guider de yngste børn og opfordrer de større børn til at hjælpe de mindre, for hver enkel har mulighed for, at bidrage til at fællesskabet fungerer.

    Vi er opmærksomme på, at venskaber blandt børnene får lov til at udfolde sig. Vi forsøger at tage hensyn til venskabsaspektet og sociale relationer, i det omfang det kan lade sig gøre, når vi planlægger aktiviteter og ved overflytning fra vuggestue til børnehave.

    Sociale arrangementer i institutionen er også et vigtigt fællesskab for børnene – ”Se min mor og far synes, at det er sjovt og vigtigt at være med i min vuggestue/børnehave”.

    I kan som forældre også støtte op om de små fællesskaber ved at være interesseret i de øvrige børn og være åbne for legeaftaler med andre børn – også fra andre kulturer.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Læringsmiljø er måden vi er sammen på, det er de fysiske rammer, de planlagte aktiviteter, de ting børnene selv sætter i gang og alle dagens rutiner. 

    Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk personale. Vi har derfor løbende øje for, hvordan praksis kan tilrettelægges og organiseres, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. F.eks. påvirker vores fysiske, psykiske og æstetiske miljø børnenes læring, og både inde- og uderummets indretning kan understøtte positive lærings- og sanseoplevelser.

    Vi er altid imødekommende overfor børnene, da det har stor betydning for børnenes udvikling, hvordan vi henvender os til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker. I det hele taget er kvaliteten af relationerne voksne-børn og børn-børn imellem af stor betydning. Et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer er en vigtig forudsætning for at udvikle og understøtte kropslig, social, emotionel og kognitiv læring og udvikling.

    Når vi taler fysiske læringsmiljøer, er det vigtigt, at vi har nogle rum og materialer, der lægger op til leg, læring og udvikling. Vores indretning ændre sig i forhold til den aktuelle børnegruppe. Vi forsøger at indrette ”zoner” med aktiviteter, der interesserer børnene og hvor børnene kan lege i mindre grupper. Det skaber mulighed for fordybelse. Derfor flytter vi ofte om på møblerne, for at skabe det læringsmiljø, der er bedst for de børn, der netop nu er i gruppen.

    Vores hverdag er et mix af planlagte aktiviteter og børnenes selvinitierede/frie leg. De planlagte aktiviteter er der, hvor vi gerne ”vil” noget med børnene. Det kan være for at inspirere og udfordre børnene, for at sikre, at alle børn får øvet sig i forskellige færdigheder og for at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet. I den selvinitierede/frie leg er det de voksnes opgave ”at blande sig kvalificeret uden om! ”. Det betyder, at det er børnene der bestemmer over legen og leger det de gerne vil – eller har brug for at øve sig på MEN, at de voksne er afventende og tilgængelige.

    Alle dagens rutinesituationer er også læringsmiljøer. Når det lille barn pusles og har en god øjenkontakt med personalet og kropsdele og tøj benævnes. Når de større børn lærer rutinerne på toilettet; først tisser vi, så vasker vi hænder, så tørre vi dem – og hvorfor gør vi det. I garderoben, hvor børnene støttes til at blive selvhjulpne. Ved oprydning, hvor vi lære at hjælpe hinanden. Ved frokostbordet, hvor man skal finde sine ting, sidde ved bordet, spise mad, tager hensyn til andre, samtaler med andre og rydde op efter sig. Når man står i kø og øver sig i at vente på tur osv.

    Ind imellem kan det være en fordel at give børn med specifikke udfordringer plads og rum til at være i en mindre gruppesammenhæng, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde målrettet med barnets udfordringer, om det er sociale, motoriske eller sproglige områder. Vi hjælper og støtter de børn som har behov for det.

    Vi stiller krav efter alder og kompetencer, fordi vi er opmærksomme på det enkelte barn. Vi hjælper barnet til at finde strategier for, hvad der virker, da de lærer forskelligt.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Et godt forældresamarbejde er afgørende for at fremme børns trivsel, udvikling og læring i daginstitutionen. Vi prioriterer en god start for børn og forældre i institutionen, hvor vi arbejder målrettet på et godt samarbejde. Vi har en intro-samtale, når barnet starter hos os. Når barnet skal fra vuggestuen til børnehaven, har vi en overleveringssamtale, hvor både forældre, personale fra vuggestuen og børnehaven deltager, så vigtig viden ikke går tabt.

    Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt.

    Det daglige forældresamarbejde af mere uformel karakter bygger på et tillidsfuldt samarbejde om børnenes trivsel. Herunder også sparring fra personalet til forældre i forhold til børns læring. I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og henteaftaler.

    Da vi er en forholdsvis lille institution, kender alle i personalegruppen alle børn og vi er imødekommende overfor forældre i huset uanset om børnene er på egen stue eller i en anden afdeling. Vi svarer på spørgsmål og problemstillinger eller henviser til barnets primære personale.

    Når barnet starter i institutionen inviterer vi til en intro samtale, hvor forældrene fortæller om barnet og vi fortæller om dagligdagen i institutionen. I vuggestuen afholdes en opfølgende samtale efter ca. 3 måneder. I børnehaven holder vi en opfølgende samtale, hvis vi eller forældrene anser det for nødvendigt.

    Når barnet skal fra vuggestuen til børnehaven afholdes en overgangssamtale, hvor forældre samt personale fra både vuggestuen og børnehaven deltager. På den måde videregives relevante informationer.

    Der vil også være en samtale inden overgang til skole, hvor forældre og personale deltager.

    Øvrige samtaler afholdes efter behov. Nogle gange er det os, der inviterer til en samtale, andre gange kan det være forældrene, der beder om en samtale.

    Vi har en forventning om at forældrene følger op på de opmærksomhedspunkter og tiltag som vi har aftalt på møder omkring barnet. Derudover forventer vi opbakning og aktiv deltagelse i arrangementer som planlægges henover året.

    Vi har forældremøde i efteråret. Her beskæftiger vi os med emner, der vedrører børns udvikling og hverdag. Det kan være personalet, der har noget på hjertet i forhold til hverdagen i institutionen eller det kan være en fagperson, der kan inspirere både forældre og personale.

    En god kontakt mellem os og forældrene er vigtig for barnet. Jo bedre en kontakt, jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til institutionen.

  • Børn i udsatte positioner

    Børn i udsatte positioner er et begreb der dækker over børn med andre behov, som kan være vidt forskellige.

    Børn kan være i en udsat position i kortere eller længere tid. Det kan være at barnet/familien er udfordret på flere parametre over en længere periode eller det kan være en kortere krise f.eks. skilsmisse, sorg eller flytning. Det kan også være børn, der i løbet af dagen kommer i udsat position, hvis de har svært ved at blive en del af fællesskabet, ligesom det kan være børn, der skildres anderledes fordi de f.eks. ikke må deltage i vandleg som de andre børn, børn der ikke må spise noget bestemt eller børn der i planlagte aktiviteter falder igennem i forhold til andre børn på grund af deres udviklingsniveau m.m.

    Det er både forældre, barnet selv og os, der kan skabe disse udsatte situationer for barnet. Nogle er uundgåelige, men netop derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om dette – bevidste om, hvilke børn der evt. kommer i en kortvarig udsat position, så vi kan støtte barnet.

    Fælles for disse børn er, at de i deres hverdag har brug for særlig opmærksomhed og vejledning fra det pædagogiske personale. Vi har derfor et pædagogisk ansvar for at identificere og støtte disse børn og sikre, at de bliver en del af fællesskabet. Dette kræver, at forældrene er åbne, ærlige og fortæller os, når der sker noget i familien.

    Børn har brug for at være en del af det almene fællesskab, og de har brug for at spejle sig i andre børn og i de forskelligheder der kommer til udtryk i en børnegruppe. Det er vores opgave at rumme og give alle børn mulighed for at være inkluderet. Her bliver det væsentligt at møde børnene med et positivt udgangspunkt samt med positive forventninger. Anerkendelse er nøgleordet, når vi skal understøtte denne læring. Det handler om, at børnene udfordres og oplever mestring i lege og aktiviteter. Ind imellem kan det være en fordel at give et udsat barn plads og rum til at være i en mindre gruppesammenhæng, hvor det pædagogiske personale i højere grad har mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer. 

    Vi samarbejder med andre faggrupper for at yde den bedste støtte til et barn, der har brug for det. Det er f.eks. talepædagog, motorikkonsulent, pædagogisk inklusionsvejleder, psykolog, sagsbehandler og andre relevante fagpersoner.

    Forældrene er altid inddragede, når børns inklusion skal understøttes. Det kan være ved at deltage i møder med fagprofessionelle og ved at følge op på de tiltag der aftales for barnet.

    ALLE forældre kan hjælpe med at inkludere ALLE børn ved at være opmærksomme på at tale pænt om ALLE institutionens børn, ved at invitere flere forskellige børn med hjem og lege, ved at holde fødselsdag for ALLE i gruppen f.eks.

  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    Hos os bliver børnene Krudtugler året inden, man skal starte i skole. I foråret inden man bliver Krudtugle, laver vi nogle aktiviteter for de kommende Krudtugler, så de kan se, hvem de skal være på stue med efter sommerferien.

    Brobygning handler ikke kun om overgangen fra børnehave til skole. Det handler også om, at vi fælles har et ansvar for at vække børns lyst og interesse for at lære – og sammen skal vi give børnene lyst til at lære endnu mere. Det at vi som personale skaber en tydelig rød tråd gennem hele barnets forløb i institutionen, er væsentligt for den gode overgang.

    I Krudtuglegruppen har vi især fokus på at bøvle. Dét barnet bøvler med, er det barnet er i stand til at opnå, med støtte og opmuntring – barnet er i læringszonen. Det er vigtigt, at barnet lære at det er okay, at blive usikker og synes det ville være nemmere at lade være MEN, at det er dejligt endelig at lykkes med noget - noget de troede de ikke kunne. Både personalet og de øvrige børn bidrager med tips og tricks. På den måde lærer børnene også, at de kan bidrage med noget, de andre børn kan bruge. Vi roser børnene i processen - for at øve sige, være vedholdende og udtænke en virkningsfuld strategi.

    Krudtuglerne inviterer alle nye forældre til et informationsmøde i efteråret. Her fortæller en børnehaveklasseleder fra Nymarkskolen, om hvad det er vigtigt at have fokus på, for at forberede børnene mest muligt til skolestart. Personalet fra krudtuglegruppen fortæller om hvad det kommende år kommer til at indeholde, hvad vi har særligt fokus på og hvad vi forventer af børn og forældre.

    Alle dagtilbud og børnehaveklasser i Slagelse arbejder med et fælles materiale – en Kanon, således at der gennem de tilbagevendende og dermed kendte pædagogiske aktiviteter skabes en tryg bro mellem barnets liv i dagtilbuddet og deres møde med skolen; en bro der kan vække barnets lyst til at lære og ikke mindst skabe lyst til at lære endnu mere. Vi arbejder her med emnerne: Min fantastiske krop, Krible Krable og Villads fra Valby. 

    Hvert år bliver Krudtuglerne inviteret på besøg på Nymarkskolen, hvor vi sammen med førskolebørn fra andre dagtilbud og børnehaveklasserne, laver aktiviteter der relaterer til brobygningsmaterialet. Børnene har her mulighed for at møde ”gamle” krudtugler, og få et indblik i hverdagen, på en skole.

    Krudtuglerne har hovedrollerne i den årlige forestilling i børnehaven, og til generalprøven inviterer vi altid børnehaveklasserne fra Nymarkskolen, til at komme og se forestillingen.

    Når andre skoler inviterer kommende skolebørn på besøg, prioriterer vi selvfølgelig også disse besøg, og ligeledes når skolerne ønsker at besøge børnene i deres vante omgivelser i børnehaven.

    Vi deltager også, så vidt muligt, hver gang en skole inviterer os til noget, f.eks. en forestilling. 

    Hvert forår laver vi overleveringsbeskrivelser på alle børn, som vi, med forældrenes tilladelse, sender til børnenes kommende skoler. Vi deltager også i møder på børnenes kommende skoler, når skolerne inviterer os.

  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Vi tager på ture i lokalområdet. Det kan være til legepladser i området, i ”skoven” bag kirken, på atletikbanen eller vi besøger de øvrige institutioner i området.

    Vi låner nogle gange gymnastiksalen hos vores nabo, Nørrevang. Krudtuglerne går Lucia-optog på Plejecenteret Blomstergården og vi deltager i sociale arrangementer for børn i Nørrevangskirken, der også er vores nabo.

    Vi benytter biblioteket, og deltager i forskellige arrangementer i byen f.eks. ”Blå Blink” og tager i teateret.

    Vores Krudtugler deltager i aktiviteter i forbindelse med ”åbent dagtilbud”, hvor forskellige foreninger tilbyder, at vi kan afprøve deres ”sport”. Vi har bl.a. afprøvet basketball, Kidsvolley og yoga.

  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Hos os arbejder vi ud fra, at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, skabes af den gensidige påvirkning, der finder sted mellem børnene og omgivelserne.

    Fysisk miljø er institutionens indre og ydre rammer. Vi har valgt at zoneopdele vores stuer, så børnene har mulighed for at lege i mindre grupper, derved forsøger vi at skærme børnenes leg for alt for mange forstyrrelser. Vi bruger alle rum og m2 til leg og aktiviteter. I dagligdagen støtter vi børnene i selv at mestre fysiske udfordringer, så som selv at kravle op på stole, og skiftebord. Tiltag som både støtter børnenes fysiske udfoldelse og selvhjulpenhed. Vi tager stilling til tilgængelighed for børnene i forhold til materialer og legetøj, og arbejder med at skabe struktur og zoneopdeling, der understøtter det pædagogiske læringsmiljø. Der skal være mulighed for vildere fysisk udfoldelse, men også ro til fordybelse. Selv en almindelig og uinspirerede gang kan ændres til et mere børnevenligt og legegivende område, hvor børnene kan gå op opdagelse og leg. Et eksempel i forhold til brug af vores legeplads, er at vi bestræber os på at komme ud hver dag. Udelivet hos os indebærer bl.a. at vi oplever og undersøger vejrfænomener. F.eks. når børnehavegruppen laver et eksperiment og undersøger, hvad der sker, når man optør is. Udelivet giver mulighed for at bruge de ting, som er tilgængelige på vores egen legeplads og i nærmiljøet. F.eks. mariehøns i buskadserne på legepladsen, æblerne fra træet på cykelbanen, forårsblomster plantet i plantekasserne osv.

    Psykisk miljø forstås som venskaber, fællesskaber, inddragelse af børneperspektivet og hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Vi hilser goddag og farvel og byder nye velkommen i huset og på stuerne. Vi er bevidste om måden vi taler til hinanden på, herunder stemmeføring og omgangstone. Vi har fokus på at holde støjniveauet nede med tydelige handleanvisninger, inde- og udestemmer. De voksne skal fremstå som gode rollemodeller for børnene. De voksne vejleder børnene i hvordan man skal udtrykke sine følelser på en hensigtsmæssig måde. Det kan f.eks. være, hvordan man kan udtrykke sig når man bliver vred eller har brug for hjælp. Vi arbejder ud fra inklusionstankegangen om, at alle skal opleve sig som en del af et eller flere fællesskaber. Fællesskaber som hviler på at kunne give og modtage, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi justerer krav og forventninger til det enkelte barn, samt giver tid til barnets individuelle reaktioner. Personalet inddrager de tegn på ønsker, som børnene kommer med. F.eks. kan de store børn selv byde ind med, hvilke aktiviteter de ønsker. Vi forsøger at gribe, det der optager børnene. Hos de små vuggestuebørn ser vi efter tegn på det de viser interesse for, og inddrage det i planlægningen. Dette ses f.eks. i vuggestuegruppen hvor børnene viser med deres kroppe og bevægelser, at de gerne vil kravle. Personalet bygger baner af motorikmadrasser, og tilrettelægger aktiviteter for at imødekomme børnenes interesser. Vi tager børns nysgerrighed alvorligt og hjælper med at undersøge. Der er masser af bænkebidere, mariehøner og edderkopper på vores legeplads. Børnene optages af at samle og undersøge dyrene, og personalet støtter børnene i deres undersøgende tilgang, f.eks. ved informationssøgning på iPad.

    Æstetisk miljø er institutionens indretning, pynt og dekorationer. For at skabe de bedste betingelser for børnenes udfoldelser, kræver det at vi arbejder på, at tingene, så vidt muligt, har hver deres plads, og er sorterede og tilgængelige for børnene. Hos os er børnene en del af tilrettelæggelsen og processen med af- og oprydning efter leg og aktiviteter. Børn og voksne rydder op hver dag, så stuen er klar til nye lege næste dag. Vi præsenterer børnenes værker i institutionen, med overvejelser om, hvor meget vi hænger op, hvad vi hænger op, og hvor længe det skal hænge der? F.eks. klipper vi til jul julepynt og pynter op i december måned, men når vi går på juleferie, tager vi det ned og børnene får det med hjem.

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Hvad siger loven?

    Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

    Hvordan gør vi?

    Vi arbejder målrettet med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, hvorved også børn med særlige behov bliver inkluderet. Børnene skal møde anerkendende og nærværende voksne, som støtter, men også udfordrer det enkelte barn. Barnets udvikling og læring skal foregå i trygge og genkendelige rammer, hvor barnet føler sig værdsat og en del af fællesskabet.

    De pædagogiske aktiviteter kan tage udgangspunkt i, hvilke behov det enkelte barn har. Det forudsætter, at vi har et indgående kendskab til barnet og dets baggrund. Ligeledes er det vigtigt at være i dialog med både barnet og dets familie for bedre at kunne give barnet optimale udviklingsmuligheder. Vi er opmærksomme på børnenes signaler både verbalt og nonverbalt. Ved planlægning af de pædagogiske aktiviteter sætter vi fokus på omsorg, empati og følelser. Hermed får børnene mulighed for at få erfaringer med at håndtere følelser, og de lærer at respektere og forstå egne og andres behov.

    Vi vægter legen højt og sørger for spændende og udfordrende læringsmiljøer for børnene både ud og inde. Dette giver barnet mulighed for at lære gennem leg og kunne fordybe sig.

    Vuggestuen

    Her er børnene for det meste i deres egne grupper. Vi mener, at små børn bedst kan overskue små enheder og har behov for at etablere følelsesmæssig kontakt og tilknytning til nogle få børn og voksne. I de mindre grupper giver det desuden mulighed for fordybelse og nærvær. I trygge rammer får barnet en følelse af tryghed, som gør, at det opsøger nye udfordringer.

    I takt med alderen støttes barnet i at blive selvhjulpen med f.eks. af og påklædning. Det er okay, at børnene oplever at bøvle lidt med de nye og svære ting, for på den måde at opleve, at de til sidst lykkedes med tingene. Vi italesætter børnenes følelser og hjælper og guider dem, når de oplever, noget er svært. Gennem praktisk og verbal støtte, ros og anerkendelse i dagligdagen udvikler børnene selvværd og færdigheder. Vi forsøger at styrke børnenes vedholdenhed og gå-på-mod, når vi til tider, fastholder det enkelte barn i barnets aktivitet. Det kan f.eks. være, at et barn har valgt at ville lave puslespil, men allerede efter at have lagt to brikker ikke vil lave det mere. Her fastholder vi barnet i den valgte aktivitet og opfordre barnet til at lægge puslespillet færdigt. Er det for nemt og kedeligt, finder vi et passende puslespil til barnet. Er det fordi, det er for svært, guider vi verbalt barnet til at blive ved med at forsøge, ikke give op og kommer med tips til, hvordan barnet kan gribe udfordringen an f.eks. ved at sige ”Prøv at vende brikken om” eller ”Se på brikken – det er noget af et ansigt, skal det så lægges på nede ved fødderne? ”

    Vi arbejder meget med empati og forsøger at vække børnenes opmærksomhed overfor hinanden. Vi støtter børnene i at udtrykke følelser og være opmærksom på andre børns signaler f.eks. ”Prøv at se hans ansigtsudtryk. Han smiler ikke, han kan ikke lide det”. Eller ”Se på hendes øjne, der kommer tårer ud – hun blev ked af det”. Vi støtter børnene i konflikthåndtering. Vi sætter ord på, hvad der sker, og kommer med løsninger, så børnene kommer ud af konflikten. Vi øver også at dele legetøjet, ikke at tage det fra andre og vente på tur.

    Igennem dagen griber vi børnenes perspektiv på, hvad der optager dem. De får lov til at vælge, hvad de vil lege med. Hvis det er svært, hjælper vi dem med til at være en del af et legefælleskab. Vi lærer dem at sige til og fra, så de får følelsen af, at deres mening har en betydning. Vi støtter og skubber kærligt til barnets personlige udvikling. F.eks. får børnene selv får lov til at spørge efter andet legetøj på en anden stue, enten med en seddel i hånden, hvor der står, hvad de gerne vil bede om eller ved at opfordre dem til, at de skal gå ind på den anden stue og spørge efter, det de søger. Ligeledes kan de opfordres til at aflevere eller hente ting i køkkenet ved at spørge vores køkkendame. På denne måde skubber vi dem forsigtigt ud fra deres trygge stuer, og giver dem oplevelser med at lykkes på ”usikker grund”.                                                                                     

    Når vi vurderer, at børnene har brug for større omgivelser, andre udfordringer og legemuligheder laver vi aktiviteter på tværs af stuerne. Vi har en fast udedag, hvor alle børn på tværs af stuerne er sammen, og har her mulighed for at vælge egne legerelationer, samt at lege i langt større grupper, end det er muligt for dem på stuen.                              

    Her vil børnene også se de voksne fra forskellige stuer, og begynde at få et kendskab til dem. De mindste børn i vuggestuen søger ofte de kendte ansigter, og vi bevæger os rundt med dem på legepladsen og skaber tryghed. De lidt større børn søger ud og leger lidt, for så at komme tilbage ind i mellem, mens de største børn ofte bruger hele legepladsen og børnene på tværs af stuerne.

    Vi har ligeledes hver måned fællessang, hvor alle i vuggestuen mødes til formiddagssang. Her sidder vi stuevis samlet i en fælles rundkreds, således at børnene kan se alle, men stadig har trygheden fra de kendte ansigter af børn og voksne fra stuen tættest på sig. Vi laver af og til aktiviteter på tværs af stuerne, hvor børnene deles op efter alder eller køn, for bedre at kunne skabe aktiviteter der rammer deres interesser eller udviklingsniveau. F.eks. har vi på et tidspunkt afholdt Prinsesse for en dag, hvor pigerne måtte komme i deres flotteste kjoler, og vi lavede armbånd, fik neglelak på og holdt teselskab med opdækket bord, vand i kopperne og boller til. Ligesom en rigtig prinsesse.

    Derudover laver vi, efter behov, en storbørnsgruppe, som samles en fast formiddag over en periode, og lærer hinanden bedre at kende. Dette er for at lægge et frø til spiring for kommende relationer da det er de kommende børnehavebørn. De vil få tilbudt aktiviteter som er mere målrettet ” det at de snart skal begynde i børnehaven”. Det kan f.eks. at gå længere ture, øve at gå hånd i hånd, besøge børnehavens legeplads og blive kendt og tryg ved denne m.m. 

    Børnehaven

    I børnehaven arbejder vi målrettet ud fra det vi kalder ”at bøvle”. At bøvle er for os, når barnet er i sin læringszone, og har mulighed for at tilegne sig nye kompetencer, med den rette støtte og vejledning. Vi er opmærksomme på det enkelte barns aktuelle kunnen og potentielle kunnen, og støtter barnet i at være i læringszonen, og under vores vejledning, ikke give op, når arbejdet i læringszonen skaber usikkerhed hos barnet. På den måde synliggør vi barnets læring for barnet selv, og giver den nødvendige støtte, til at barnet kan rykke sine kompetencer, og får tillid til egne potentialer.

    Vi styrker børnenes vedholdenhed, og gå-på-mod, når vi til tider, sætter en passende tidsramme for det enkelte barns arbejde i læringszonen, eller med ikke-selvvalgt aktivitet.

    Dette kræver indgående kendskab til det enkelte barns udvikling, hvilket vi styrker ved jævnligt at tale om de enkelte børn på stuemøder og på tværs af stuer. To gange årligt gennemgås alle børn, og vi sætter ekstra fokus på børnenes udviklingspotentialer.

    Vi tager afsæt i det enkelte barns ressourcer. Det forudsætter, at vi har et indgående kendskab til barnet og dets baggrund. Ligeledes er det vigtigt at være i dialog med både barnet og dets familie, for bedre at kunne give barnet optimale udviklingsmuligheder.

    Vi er en forholdsvis lille børnehave, hvilket gør at alle voksne kender alle børn og omvendt. Dette mener vi, giver rigtig gode muligheder for relations dannelse mellem voksen og barn, og skaber tryghed for det enkelte barn, selvom barnets primære voksne, ikke er til stede.

    På stuerne arbejder de primære voksne, på voksen/barn relationen, blandt andet ved at dele børnene i mindre spisegrupper, og derved give mulighed for mere kontakt og nærvær til det enkelte barn.

    Barnet har i løbet af dagen i børnehaven, mulighed for at være en del af både mindre og større grupper. Vi er på egne stuer formiddag og eftermiddag. Her har børnene dog mulighed for at spørge om at gå på besøg på andre stuer. Vi forsøger på den måde at give børnene indflydelse på egne relationer og udviklingsmuligheder. Især kommer kommende Krudtuglebørn på besøg på Krudtuglestuen, og får der afprøvet udviklingsmulighederne i rammer, som er indrettet til de lidt ældre børn.

    På legepladsen er alle børn sammen og har mulighed for at vælge egne legerelationer, på tværs af stuer, samt at lege i langt større grupper, end det er muligt på stuen.

    Vi laver ind imellem aktiviteter på tværs af stuer, alder og køn, for at give børnene mulighed for at udvikle sig ude af vante rammer, og mærke sig selv i en anderledes rolle. Ud fra vores viden om og relation til børnene, sammensætter vi jævnligt legegrupper, som vi mener er givtige for børnenes udvikling. 

    Vi arbejder ud fra anerkendende tilgang. Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse, og lade børnene være medskabende, blandt andet ved at være opmærksomme på at lytte til børnenes ønsker og forslag, og ikke pr. automatik tænke ”nej” fordi det måske går lidt imod de normale rammer eller rutiner. Vi forsøger at følge børnenes spor, så meget som muligt.

    Vi støtter børnene i konflikthåndtering. Vi sætter ord på hvad der sker, og kommer med mulige løsninger, de kan anvende. Vi guider til gensidig forståelse, og giver børnene en begyndende erfaring med at kunne løse konflikter på egen hånd. Krudtuglerne guides ud fra ”Løsningshjulet”, som er et hjul med visuelle løsningsforslag, som børnene selv kan navigere i.

    Vi er opmærksomme på børnenes signaler både verbalt og nonverbalt. Ved planlægning af de pædagogiske aktiviteter sætter vi fokus på omsorg, empati og følelser. Hermed får børnene mulighed for at få erfaringer med at håndtere følelser, og de lærer at respektere og forstå egne og andres behov.

    Vi vægter legen højt og sørger for spændende og udfordrende muligheder for børnene både ud og inde. Dette giver barnet mulighed for at lære gennem leg og kunne fordybe sig. Det stille barn har mulighed for at fravælge rum med støjende leg til fordel for et sted med stille aktiviteter og ro. Til gengæld skal de voksne tilgodese og gøre det attraktivt ind imellem for det stille barn, at være med i lege med høj aktivitet.

    De ældste børn i børnehaven er i ”Krudtuglegruppen”, som er for de 5-6 årige. Vi opdeler af og til også de 3 og 4 årige i aldersopdelte grupper. Herved foregår der en mere målrettet læring og dermed relevante krav i forhold til børnenes alder.

    Vi skaber mulighed for at børnene kan deltage i mange forskellige slags aktiviteter, og både selvvalgte og ikke-selvvalgte. Aktiviteterne spænder bredt, fra f.eks. små spontane kreative ting ved bordet i små grupper til vores store årlige sommerfestforestilling, som strækker sig over flere måneder.

    Her introduceres demokratiske spilleregler. Børnene får selv indflydelse på projektet og øver sig i at bestemme, lave kompromisser og i at samarbejde.

    Samtidig inddrages børnene i udfærdigelse af kostumer og kulisser. Herved udvikles motorikken, kreativiteten, det musiske og det sproglige. På denne måde tilgodeser vi barnets alsidige personlige udvikling i forberedelsen og afviklingen af aktiviteten.

  • 2 - Social udvikling

    Hvad siger loven?

    Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

    Hvordan gør vi?

    Vi mener, at et hvert menneske er unikt og har noget særligt at tilbyde. Derfor er det vigtigt, at børnene får mulighed for at mødes med hinanden og lære af hinanden. På den måde får børnene mange alsidige erfaringer og oplevelser med flere forskellige mennesker, som de kan relatere til i deres videre liv.

    Vi laver aktiviteter med børnene på egen stue, men også på tværs af stuerne, for at de kan udfordres af andre og få mulighed for at danne relationer.

    Samlingsstunden er for børnene et sted, hvor de individuelt kan udfolde sig og få lov at fortælle om deres oplevelser. Det er også stedet, hvor de viser opmærksomhed overfor fællesskabet ved at tælle børnene i kredsen for at se, om der er nogle, der mangler.

    Børnene deltager også i borddækningen. Herved lærer de at bidrage til fællesskabet.

    Vuggestuen

    Indbyrdes relationer mellem barn/barn og barn/voksen har stor betydning for barnets sociale udvikling. Derfor kan barnet søge nye udfordringer, når det er parat til det ved at tage kontakt med børn og voksne på andre stuer. Vi støtter barnet i processen, når det er klar til at søge uden for stuens trygge rammer - nogle gange med et kærligt puf eller en støttende hånd. De indbyrdes relationer har stor betydning for den sociale læring, som barnet kan bruge i legen. En gang om måneden har vi fællessang i vuggestuen, hvor vi kan sige hej til vennerne fra de andre stuer.   

    Vi forsøger at være opmærksomme på, at venskaber på tværs af stuerne får lov til udfolde sig, og børnene får lov til at besøge hinandens stuer og lege sammen eller komme på besøg til frokost. Derudover er vi også yderst opmærksomme på de børn, som eventuelt ikke har den største tilknytning eller relation til andre børn. Her forsøger vi at hjælpe barnet i gang med at danne relationer ved at sammensætte legegrupper, hvor vi ved, der f.eks. er en fælles interesse for biler eller andet. Vi giver os selv tiden til at være med i legen, hjælper børnene sammen om en fælles ting, og vise barnets egenskaber overfor de andre børn således at børnene ser, at barnet er sjovt at lege med og kan bidrage med noget i legen.

    Vi oplever også situationer hvor et barn på en pågældende stue har relationer til de andre børn fra stuen men mangler en mere ligesindet og måske alderssvarende legekammerat. Her drøfter det pædagogiske personale legemuligheder på de andre stuer og gøre resten af personalegruppen opmærksom på, at vi skal skabe relationer på tværs af stuerne.

    Via vores fysiske miljø, vores indretning og valg af legetøj understøtter vi det pædagogiske læringsmiljø, så barnet igennem legen lærer at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter. Vi skaber nogle rammer, hvor børnene kan indgå i udviklende legefællesskaber, hvor de lærer at blive opmærksomme på hinanden, og hvor de lærer at afkode hinandens følelser. Vi hjælper børnene til at lytte, lære at give plads for andre samt agere i en større gruppe. Børnene lærer at vente på tur, at stå i kø og deles om legetøjet. I konflikthåndteringen guider og hjælper vi, når børnene har brug for det, men vi er også afventende for at se om, og hvordan barnet løser det selv. Vi lærer børnene at kunne sige fra og selv træffe et valg om, hvem de vil lege med. De børn, som endnu ikke formår at forklare eller bruge sætninger, opfordre vi til at sige ”stop” og marker det med en oprejst hånd samtidig. Vi hjælper, når det er nødvendigt og støtter, hvorved det ikke bliver et nederlag for den, der bliver fravalgt.

    F.eks. hvis episoden udspiller sig på legepladsen, så bliver barnet opfordret til at se, om der skulle være en anden, der gerne vil lege, eller den voksne hjælper med at finde en.

    Som personale går vi foran, ved siden af og bagved med henblik på at understøtte barnet i relationen. Vi tilrettelægger aktiviteter i mindre grupper, hvor der er plads til det enkelte barn.     

    Vi ved vigtigheden af at være gode rollemodeller, og er det ansvar bevidst. Vi bruger os selv til at vise børnene empati, de sociale spilleregler og grænser, når vi f.eks. italesætter at et barn giver en et kram ”Ej hvor dejligt med et kram, nu blev jeg helt glad” eller hjælper et barn med at udvise empati ved at vise og eventuelt forklare, at vi kan hjælpe hinanden op når vi falder, også selvom barnet ikke var skyld i at det andet barn faldt.

    Vi, som personale, er opmærksomme på at danne relationer til alle børn, og vi snakker i fællesskab på stuerne om, hvorvidt vi vurderer, at alle børn mindst har en god og nær relation til en voksen.

    Samlingsstunden er i vuggestuen et sted hvor sproglig opmærksomhed er i fokus. Her kan børnene fortælle om oplevelser, hvem der henter dem m.m. mens resten af børnegruppen venter og øver sig i at lytte. Vi snakker ofte om, hvem der er kommet, og hvem vi eventuelt mangler. På denne måde bidrager vi med at have opmærksomhed på hinanden og på fællesskabet. Vi synger sange, øver hinandens navne og snakker om, hvad vi skal lave resten af dagen.

    Til frokost bliver børnene inddelt i tre mindre spisegrupper, hvor der er god mulighed for nærvær og snak. Ofte bliver grupperne dannet ud fra et pædagogisk grundlag om, hvem der har gavn af at sidde til bords sammen. Det kan både være med henblik på at lære af hinanden, snakke sammen, allerede spirende venskaber eller relations arbejde.

    Vi støtter børnene i deres selvhjulpenhed og selvstændighed. Det er bl.a. i garderoben eller ved puttetid, hvor de får lov at øve sig i at tage tøjet af og på selv. Hvis det bøvler, så opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden, give det et forsøg mere/blive ved lidt, inden de får en hjælpende hånd af en voksen.

    Ind imellem laver vi ”storbørnsgruppe” på tværs af de tre stuer. Her mødes de ældste børn og får mulighed for at se hinanden an, lære hinanden bedre at kende inden børnehavestart og de får tilbudt andre, mere alderssvarende, aktiviteter. Børnene får øvet sig f.eks. i at gå tur hånd i hånd, leger på børnehavens legeplads m.m.

    Børnehaven

    Sociale kompetencer udvikles i samspillet med andre mennesker. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber, i leg, gennem venskaber og i kulturelle sammenhænge. Det handler om at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker, udvise empati og omsorg, og om at kunne indgå i relationer med andre. Fundamentet for at udvikle disse kompetencer er, at børnene møder nærværende og anerkendende voksne, som ser dem og viser det både verbalt og nonverbalt og er gode rollemodeller.

    De voksne sørger for at skabe et pædagogisk miljø, hvor der er plads til mange forskellige reaktioner og følelser. Vi hjælper børnene til at lytte, lære at give plads for andre og agere i en større gruppe.

    Vi giver mulighed for, at børnene kan iværksætte lege uden indblanding fra en voksen. Herved lærer de at "stå på egne ben" i det sociale samvær.

    Vi er opmærksomme på, at venskaber blandt børnene får lov at udfolde sig. Vi forsøger at tage hensyn til venskabsaspektet og sociale relationer, når vi planlægger aktiviteter og ved overflytning fra vuggestue til børnehave.

    Det pædagogiske personale er særligt opmærksomme, hvis vi oplever børn der kun har få relationer, eller er i relationer, som ikke er hensigtsmæssige for dem. Vi støtter, guider og skaber rammer, der kan bringe barnet i gode relationer. F.eks. har vi muligheden for at sende få børn indenfor og lege alene i middagsstunden, hvor alle andre børn er ude. På den måde kan de få børn hellige sig relationen, uden forstyrrende elementer. Vi fremhæver det lege- eller relationsudsatte barns kompetencer for de andre børn, og hjælper de andre børn til at se barn som en værdifuld medspiller.

    Medbestemmelse og demokrati inddrages, hvor det er relevant i hverdagen.

    Børnene støttes i at blive selvstændige i forbindelse med konfliktløsninger. Det gør vi på flere måder. Ved mindre konflikter griber vi nødvendigvis ikke ind. Vi afventer og observerer om børnene har strategier og kompetencer til at løse det på egen hånd, og hvis ikke træder vi til. Ved større konflikter forsøger vi at synliggøre for børnene, hvad der har ført til konflikten, og hvordan den eventuelt kan løses, så børnene igen kan opleve sig som værdifulde i fællesskabet. Vi gør børnene opmærksomme på hinanden i konflikten, og hjælper dem til også at se konflikten fra det andet barns synsvinkel. Børnene gøres opmærksomme på vigtigheden i at kunne se og afkode andres kropssprog og mimik. Krudtuglerne guides ud fra ”Løsningshjulet”, som er et hjul med visuelle løsningsforslag, som børnene selv kan navigere i.

    Vi mener, at et hvert menneske er unikt og har noget særligt at tilbyde. Derfor er det vigtigt, at børnene får mulighed for at mødes med hinanden og lære af hinanden. På den måde får børnene mange alsidige erfaringer og oplevelser med flere forskellige mennesker, som de kan relatere til i deres videre liv. Vi opfordrer børnene til at spørge hinanden om hjælp, og ikke kun de voksne. Vi mener det skaber noget helt særligt, når børn hjælper, børn. Både for den der bliver hjulpet, og den der hjælper, som vil føle sig værdifuld i det sociale samspil. Vi støtter også de større børn til at hjælpe og udvise empati og omsorg, overfor de mindre børn. 

    Der etableres aktiviteter med børnene på egen stue, men også på tværs af stuerne, for at de kan udfordres af andre og få mulighed for at danne relationer.

    Samlingsstunden er for børnene et sted, hvor de individuelt kan udfolde sig og få lov at fortælle om deres oplevelser. Det er også stedet, hvor de viser opmærksomhed overfor fællesskabet ved at tælle børnene i kredsen for at se, om der er nogle, der mangler. Her øver børnene sociale spilleregler ved at skulle give plads til hinanden, i et større fællesskab.

    I børnehaven har vi løbende projekter om at være gode kammerater, samt sociale samspilsregler på stuen. Vi inddrager børnene i at definere ”Hvad er en god kammerat” og hvordan reglerne på stuen skal være. På den måde vil de som medskabere føle større ejerskab, og vi, som voksne, kan lettere referere til det aftalte.

    Vi vejleder børnene i at sige fra overfor en, der er dominerende. Børnene skal lære at mærke egne grænser og samtidig indgå som en social del af fællesskabet. Det er vigtigt, at barnet ikke lader sig lokke og bruger undskyldningen; ”Jeg gjorde det, fordi den anden gjorde det”. Vi opbygger en bred forståelse af deres eget ansvar og udvikler og vedligeholder gode relationer. Vi hjælper børnene til at reflektere over ”Hvad skulle jeg i stedet have gjort? ”, for på den måde at udvide deres løsningsmuligheder.

    Krudtuglerne inddrages i højere grad i demokratiske beslutninger, har mere medbestemmelse i dagligdagen og derved også større ansvar. Både i forhold til sig selv, og gruppen som helhed. Fx har de på skift, ansvaret for at ordne stuen efter frokost, og bliver ofte guidet verbalt, og skal klare opgaver på egen hånd. Vi markerer værdien og følelsen i at kunne ting selv, overfor børnene. Krudtuglerne har stor indflydelse på den årlige sommerfestforestilling og er med til at forme den og ønske roller.

    Personale bruger sig selv meget, i arbejdet med børnenes sociale udvikling. Vi er opmærksomme på at danne gode relationer til alle børn, og afdækker i fællesskab på stuerne, om vi vurderer at alle børn mindst har én voksen, de har en tæt relation til. Vi bruger os selv til at lære børnene om grænser og sociale spille regler, ved, verbalt og nonverbalt, at gøre barnets opmærksom på, hvordan noget man gør, kan have indflydelse på andre. F.eks. ved at markere ting som ”Ej hvor bliver jeg bare glad, for at du spørg mig om jeg har haft en god weekend – det er en rigtig sød ting at spørge om” og ”Hov, når du rammer mig med en skovl, vil jeg faktisk gerne have at du siger undskyld til mig, også selvom det ikke var med vilje, for det gør man, når man kommer til at gøre noget, som kunne gøre ondt på en anden”.

    Vi er i tæt samarbejde med forældre i arbejdet omkring børnenes sociale udvikling. Det er meget brugbar viden for os, hvad børnene fortæller hjemme – f. eks.  hvis barnet ikke føler, at de har nogen at lege med i børnehaven. Hvis et barn har mangelfulde relationer, opfordrer vi forældrene til at opsøge private legeaftaler, med børn fra børnehaven.

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Hvad siger loven?

    Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Hvordan gør vi?

    Vi arbejder målrettet med børnenes sprogtilegnelse. Børnene skal være omgivet af involverende voksne, der bruger sproget, er gode til at lytte, sætter navn på handlinger og med indlevelse besvarer børnenes spørgsmål

    Sproget er et vigtigt fundament for børnenes læring og det gælder både talesprog, skriftsprog, billedsprog og kropssprog.

    Vuggestuen

    I vuggestuen bruger og vægter vi sprogtilegnelse igennem hele dagen. Vores rolle er at være bevidste om børnenes sproglige kunnen. Vi lægger vægt på at tale med børnene. Det er både det nonverbale og verbale sprog. Sproget læres gennem den udveksling som foregår som blikretning, pludren og gestik. Det kræver øjenkontakt, nærvær og fælles opmærksomhed omkring det som optager barnet. Vi benævner ting, vi gentager sætninger, vi stiller spørgsmål, og vi indgår som tydelige voksne og italesætter handlinger. Vi lytter til børnene, prøver at forstå dem og møder dem med anerkendelse og bekræftelse for det de fortæller, både nonverbalt og verbalt.

    Vi gør meget ud af vores samlingsstunder. Under morgensamling kl. 9 taler vi med børnene om, hvem der er kommet, og hvem der er fraværende. Børn og voksne fortæller om oplevelser, som kan danne udgangspunkt for en samtale. Vi har en kalender på hver stue, hvor vi introducerer begreber om dagen, vejret, fødselsdage, farver, tal og symboler. Vi taler om, hvem der skal hente rullebord. Vi synger årstidens sange, som børnene synger med på, når de har hørt dem mange gange. Melodien, fagterne og rytmen hjælper børnene til at huske teksten. Ofte laver børnene fagter, inden de har udviklet sprog og bruger dem til at gøre sig forståelige med. For at støtte børnenes sproglige kunnen anvender vi meget billedsprog, mimik og fagter og underbygger dermed ord og begreber. Til sprogligt udsatte og tosproget børn bruger vi også ofte fagter til at understøtte det sagte f.eks. ”Vi skal spise” hvor vi samtidig føre en hånds fingerspidser op til munden.                                    

    Vi er særlig opmærksomme på de børn, som altid snakker og fortæller, og forsøger også at skabe plads til, at andre børn kan få mulighed for at snakke og være med. Selv børn med et ikke så nuanceret og udviklet sprog snakker vi med og spørger ind til. Deres mimik og pludren er svar nok, og vores samtale er i gang.

    Vi læser i bøger og bruger bogen til at tale om det, vi ser på billederne. Vi har bøger stående på reoler og i kasser, så børnene selv kan tage og kigge i dem. Vi gør brug af bibliotekets bogkasse, som løbende bliver udskiftet, og på denne måde har børnene mulighed for forskellige alderssvarende bøger, udover dem vuggestuen selv har. Vi benytter også tilrettelagte aktiviteter, hvor omdrejningspunktet er ”sprog”. Det kan f.eks. være Læse Leg/dialogisk læsning i mindre grupper. Vi forklarer børnene betydningen af ord, de endnu ikke kender. Det gør vi ved at benytte synonymer for ordet, så barnet bedre kan forstå det, eller vi fortæller, at f.eks. et ”rabarberblad” – er et kæmpe blad – eller vi viser det på iPaden. Hvis et barn har været i f.eks. Lalandia, forklarer vi, hvad det er for et sted, og hvad man kan lave der.

    Vi gentager sætninger, som børnene har sagt for at øve det sproglige udtryk og for at sikre, at vi har forstået det de fortæller os. Hvis og når børnene siger en sætning ”forkert”, retter vi dem ikke men gentager blot sætningen korrekt. På denne måde stopper vi ikke barnet i dets tale, vi forsætter med at lytte og har ikke irettesæt dem direkte men blot ladet barnet høre den rigtige sætning.

    I vores indretning af det fysiske læringsmiljø, er vi bevidst om, hvilke ting som bidrager til børnenes sprogtilegnelse. F.eks. har vi wallstickers, billeder, malede motiver på vægge/døre og ikke mindst vores legetøj som bruges til rollelege. Det er ting, som børnene uanset deres sproglige færdigheder, kan pege på/snakke om, og på denne måde begynde en dialog med andre børn eller os voksne.

    I forbindelse med forskellige aktiviteter inddrages relevante sange. Børnene lærer dem hurtigt og ytre ofte ønske om, at vi synger bestemte sange, både til samling men også ude på legepladsen eller når vi venter på rullebordet til frokost.

    Til frokost, hvor der er mindre spisegrupper, er der rig mulighed for snak og nærvær. Her sætter vi ord på ting, som er ved bordet f.eks. kop, skraldespand, vand m.m. Vi appellerer til, at børnene beder om vandet, samt spørger barnet tættest på skraldespanden om de må låne den i stedet for at lægge papiret på bordet.

    Vi øver stemmekontrol, og snakker lavt ved bordet i stedet for at råbe. Når vi oplever meget larm, fortæller vi ofte, at det gør ondt i vores ører, og at de skal dæmpe sig lidt og bruge musestemmerne. Vi viser børnene hvordan og snakker selv ganske lavt. Vi forsøger at hjælpe børnene til at indgå i dialoger, hvor de træner sig i at være i en tale- og/eller lytteposition. Vi øver, ikke at snakker i munden på hinanden, og vente til det bliver vores tur til at fortælle noget f.eks. siger vi ” Jeg vil gerne høre, hvad du siger, men nu var det lige x der snakkede, så I lytter og bagefter er det dig”.

    Vi arbejder med institutionens egen Kanon, hvor sange og rim og remser går igen i børnehaven så der er genkendelighed for børnene.

    Børnehaven

    Vi arbejder målrettet med børnenes sprogtilegnelse. Børnene skal være omgivet af involverende voksne, der bruger et nuanceret sprog, er gode til at lytte, sætter ord på handlinger og med indlevelse besvarer børnenes spørgsmål.

    Sproget er et vigtigt fundament for børnenes læring og det gælder både talesprog, skriftsprog, billedsprog og kropssprog.

    Vi lægger stor vægt på, at der i det daglige miljø, gives mulighed for at udvikle sproget gennem hverdagens aktiviteter.

    De voksne skal møde børnene med anerkendelse og bekræftelse. Det vil sige at se, lytte, forstå og knytte ord til oplevelser og begreber.

    Vi støtter børnene i at omtale og udtrykke følelser. Her igennem hjælpes børnene til at forstå andres reaktioner og følelser, hvilket er en forudsætning for empati og konfliktløsning. Vi guider børn i at kunne aflæse andres kropssprog og signaler ”Prøv at se hans ansigtsudtryk. Se på øjnene, der kommer tårer ud – hvad betyder det? ”

    Vi gentager sætninger, som børnene har sagt for at øve det sproglige udtryk. Igennem mange gentagelser og ved at lytte til det talte sprog skærpes børnenes bevidsthed og lyst til at bruge sproget. Hvis børnene fejlkonstruerer en sætning, gentager vi blot sætningens korrekte opbygning for barnet, og lytter videre på barnet, for på den måde ikke at være direkte irettesættende overfor barnet, men blot lade barnet høre det.

    Hvor det giver mening, lader vi børnene benytte IPads, med relevante og sikkerhedskontrollerede apps, som passer til børnenes sproglige udviklingstrin.

    Vi har samlingsstunder. Her har vi rig mulighed for at stimulere børnenes sprogudvikling. Børnene lærer at lytte og være åbne overfor andre for at opnå en gensidig forståelse og respekt for hinanden. De får samtidig en begyndende forståelse for, hvordan sproget kan bruges i forskellige sammenhænge.

    Vi er særligt opmærksomme på børn som ikke spontant byder ind, sprogligt ved f.eks. spisning og samling, eller som er tilbageholdende i samtaler og dialog med børn og voksne. Disse børn skal særligt støttes til at finde en værdi i at bruge sproget og samtalen, og det opfodrer vi dem til, på den måde, som giver mening for det enkelte barn.

    Vi støtter børnene i deres interesse for symboler og skriftsproget, svarer på spørgsmål og giver børnene mulighed for at lege med det og skrive på deres tegninger, når de beder om det. På krudtuglestuen er der særligt fokus på det begyndende skriftsprog, især for de børn som ikke af sig selv søger at eksperimentere med det. Vi vil gerne vække en interesse for det, inden de overgår til skolerne, og her finder vi det vigtigt at vi følger børnenes spor og bruger de muligheder vi kan, for at de finder det interessant. F.eks. skriver vi ord, som børnene er meget optaget af i leg, historier, indenfor emner vi har arbejdet med eller de får lov til at skrive ”uartige” ord. 

    I børnehaven har vi ofte samling, inden vi spiser. Vi laver forskellige aktiviteter – eksempelvis rim og remser, fortælling og teater. Vi sætter bevægelser til remserne eller klapper på lårene, så rytmen fornemmes i kroppen. Lyttelegene er med til at skærpe børnenes opmærksomhed på lyde.

    Vi laver forskellige projekter om traditioner, årstider eller det, som rører sig i børnegruppen.

    Vi taler om begreber, når vi læser en bog højt, og hvis vi møder et nyt ord, taler vi om, hvad det betyder (Dialogisk læsning) I perioder laver vi LæseLeg.

    Ligeledes er vi opmærksomme på, når vi selv taler i nuanceret sprog og bruger sprog der ligger ud over børnenes eget udviklingstrin, at stoppe op, og snakke om og forklare de ord, vi siger, som de ikke kender. På denne måde kan vi også bevidst præsentere børnene for begreber, talemåder, ordsprog m.m., som man ikke ellers så naturligt kommer omkring.

    I forbindelse med forskellige temaer og husets traditioner inddrages relevante sange. Vi benytter ind imellem lydanlæg og mikrofoner. Det kan f.eks. hjælpe børn med usikkert sprog, til at eksperimentere og få nye erfaringer og rykke grænser.

    Børnene foreslår ofte selv de sange, vi skal synge og synger ind imellem solo. Det at stå overfor en større forsamling og fremvise sine talenter styrker børnenes selvtillid og selvværd. Mange af sanglegene bidrager til samarbejde og fællesskab. Vi har lavet institutionens egne sange. Krudtuglerne finder selv billeder til at illustrere tekst, så sangene lettere kan huskes.

    Vi nøjes ikke kun med at synge sangene for børnene, vi fortæller dem også. Det kan være sange, som børnene kender og ved, hvordan ender.

    Vi laver også ting, der kan være med til at illustrere sangene og historierne. Vi har f.eks. lavet pindedukker og kulisser, har træfigurer til forskellige eventyr – som ikke kun bruges af voksne i historiefortællingen, men som børnene også selv kan vælge at få og lege med, og på den måde selv øve sproget og de ord de kender fra historien.

    Børnene inddrages ofte i selve fortælleprocessen. De er med til at dramatisere og fortælle eventyret eller historien for hinanden.

    Vi har observeret, at selv små børn kan affotografere korte ord og se ordet som et sammenhængende symbol. Desuden viser vi børnene, at de også selv kan anvende det.

    Vi tager ind imellem på tur til biblioteket, og benytter os af bibliotekets faste bogkasse tilbud, således at vi altid har stor variation af bøger. Vi styrker kvaliteten i oplæsningen og påvirker børnene til at bruge biblioteksbøgerne mest muligt. De voksne læser med engagement og tør bruge deres krop og stemme til at underbygge den gode historie. Vi vælger varieret litteratur, så børnene bliver præsenteret for forskellige genre.

    I spisesituationen deles alle stuer i mindre grupper, der giver mulighed for samtale i mindre grupper og med et enkelt barn, samt at få mere ud af den dialogiske læsning.

    De ældste børn får læst kapitelbøger med få billeder i, hvor de skal bruge fantasien og være gode til at huske. Børnene "læser" også for hinanden.

    Vi arbejder med de fælles aktiviteter, der er beskrevet i Slagelse Kommunes brobygnings-kanon.

    For at støtte de sprogligt udsatte og tosprogede børn anvender vi meget billedsprog, mimik og underbygger dermed ord og begreber. Tosprogede børn kan fra de er 3 år, tilknyttes kommunens sprogpædagoger, der støtter til at fremme den sproglige udvikling. Dette er med henblik på at tilegne sig det danske sprog, hvis de efter en faglig vurdering har behov for det.

    I børnehaven har vi en sprogpædagog tilknyttet, som tester de tosprogede førskolebørn. Testen sker ud fra ” Vis, hvad du kan” og på den baggrund vurderes, om det kommende skolebarn skal indstilles til supplerende undervisning.

    Vi anvender specialpædagogisk materiale til de sprogligt udsatte og tosprogede børn.

  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Hvad siger loven?

    Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

    Hvordan gør vi?

    Kroppen er udgangspunkt for alle vores handlinger og er samtidig en integreret del af både vores sociale og personlige identitet. Det er derfor yderst vigtigt at have fokus på den del af barnets udvikling.

    Alle børn er forskellige og udvikler sig gennem deres eget unikke forløb, men inden skolestart skal de gerne have godt styr på motorikken.

    Børn får styrket deres krop og dermed deres naturlige lyst til motorisk udfoldelse, hvis de fysiske og sanselige udfordringer er til stede. Både i vuggestuen og i børnehaven lægger vi vægt på, at det daglige miljø udfordrer børnene kropsligt, ude såvel som inde, hvorved de grundlæggende bevægelsesmønstre udvikles og automatiseres. Dette har stor betydning for både den fysiske og den psykiske sundhed.

    Legepladsen er indrettet med mange sansemotoriske udfordringer, som børnene opfordres til at mestre. Legepladsen består bl.a. af rutsjebane, vippedyr, balancebomme, gynger, løbecykler, legehuse og bakker med ujævnt underlag, som udfordrer børnenes fysik og balance. Sandkasserne benyttes på traditionel vis til at grave huller, bygge slotte, lege vandlege m.m. Der er også plantekasser med sansestimulerende beplantning, frugtbuske og træer. 

    I multirummet bruges forskellige redskaber, som tilpasses den deltagende børnegruppes behov og kunnen. Vi planlægger aktiviteter, der dels er voksenstyrede og dels tager udgangspunkt i det, som børnene giver udtryk for at ville. Ofte vil nye aktiviteter gentages for at gøre det ukendte og utrygge til noget kendt og trygt, som børnene derved lærer at mestre.

    Vi har indrettet vores multirum med muligheder for at klatre i ribbe, hoppe, slå kolbøtter, gynge/snurre rundt, tumle på blødt underlag, høre musik og få forskellige sanseindtryk.

    Vuggestuen

    I vuggestuen skaber vi et læringsmiljø som giver børnene mulighed for at erfare verden med deres krop og gennem deres krop. Gennem kropslige erfaringer understøttes de i ”Hvem er jeg og hvad kan jeg”. Vi lærer børnene selv, ved hjælp af hæve/sænke funktionen, at kravle op på puslebordet, så snart de kan. Når vi spiser eller laver aktiviteter ved bordet, foregår det ved høje borde, hvor børnene selv eller med lidt hjælp kravler op på taburetter eller i deres højstol. Ligeledes kravler børnene selv op i deres krybber, når de skal sove til middag. Så snart børnene selv kan gå, opfordrer vi dem til at gøre det.

    Omkring måltiderne støttes børnene bl.a. i at hælde op, drikke og spise selv. De bliver præsenteret for bestik og bruger kniv til at skære maden ud. De hjælper selv til ved af- og påklædning og ved potte- toiletbesøg, når de er klar til det.

    Vi taler om sund mad når vi spiser madpakker, og af og til er børnene med i køkkenet og hjælper til med at lave mad, bage osv. Der bliver holdt påskefrokost og julefrokost, hvor børnene får lov at smage nogle andre madvarer end de plejer. Vi følger kommunens Sundhedsuge, og har i løbet af denne uge ekstra fokus på krop og bevægelse. Denne uge bruger vi også ekstra midler på at købe frugt og grønt, som børnene kan smage eller vi laver mad med børnene. Det kan enten være stuevis, eller på tværs af stuerne og af og til sammen med børnehaven. Personalet har lavet forskellige måder at oplyse om sunde/usunde vaner på samt hvad en god madpakke er og disse oplysninger kommer tit frem denne uge til at forældre m.fl. kan læse.

    Vi snakker med børnene om kroppen og dens funktioner. Vi synger sange og laver sanglege, hvor kroppen inddrages. Vi synger f.eks. ”Jeg gik mig over sø og land” hvor børnene på skift finder på et nyt land vi skal til, og på denne måde får vi hurtigt både hoppet, kravlet, klappet, gået på tæer m.m.  Vi opfordrer børnene til at være i bevægelse, enten ved tilrettelagte aktiviteter eller spontant når vi spiller musik fra højtalerne.

    Vi har udedag hver mandag formiddag året rundt, og de andre dage er vi ude formiddag eller eftermiddag når vejret tillader det. Legepladsens rammer og legeredskaber skaber mulighed for, at børnene kan få stimuleret alle deres sanser. Der er både mulighed for boldspil, løbecykler, scooter, sandkasseleg, gemmeleg i labyrint, tegne på tavle samt gå en tur i bærområdet og smage på forskellige bær og ruche eller rulle ned ad bakken. Vi har også et lille naturhjørne hvor børnene kan forsøge at finde dyr som biller, orme m.m. og se hvor de lever.

    Når vi laver voksenstyrede aktiviteter, er det f.eks. faldskærmslege, sæbebobler, motorikbaner eller ansigtsmaling. Legepladsen er opdelt i zoner, så der er forskellige muligheder for lege der rammer alle sanser og de grundlæggende bevægelsesmønstre.

    Når vi tager på ture, foregår disse ofte i nærmiljøet og gerne samme ture flere gange for at gøre børnene trygge ved institutionens omgivende miljø. Vi besøger nærliggende legepladser, bruger atletikbanen samt det store græsområde ved det gamle Andersvænge, som føles som en park for små vuggestuebørn. Her er der både træer, store græsområder hvor vi kan løbe, en lille sø samt flere store sten som kan klatres på.

    Ved stillesiddende aktiviteter på stuerne ved bordet får børnene kendskab til lege med bl.a. tryllesand, kartoffelmel, fingermaling, klipning, tegning, sætte perler på snor, lege med vand og f.eks. fodmassageapparatet - alle aktiviteter som styrker finmotorikken og forskellige sanser.

    Vuggestuens fysiske læringsmiljø er indrettet, så vi dagligt kan udfordre børnene motorisk. Det kan enten være inde på stuen hvor børnene danser til musik, eller på gangen hvor de kan køre på motorcykler, løbecykler, gå på balancebom eller hvor vi kan lave en motorikbane. Når børnene hjælper os med at hente ting fra kælderen, bliver de udfordret på at gå på en trappe som drejer samt på smalle gange nede i kælderen. Ligeledes kan vi skabe mulighed for områder til ro. Vi har madrasser og puder så børnene kan tage en lille pause. Der kan læses, lyttes til afslapningsmusik og slappe af.

    Når vi bruger vores multirum, er det enten til fri leg eller tilrettelagte voksenstyret aktiviteter. Vi kan hurtigt bruge redskaberne, så de tilpasses børnenes behov og aktuelle motoriske kunnen, samt udfordre dem. En motorikbane der fylder hele rummet og favner mange bevægelsesmønstre blomstrer ofte op, hvor børnene både kommer op i ribber, kravler gennem en tunnel, træder på sansesten og går på balancebomme samt rucher og ruller på madras. Det pædagogiske personale er opmærksomme på at bruge sig selv og gå forrest for at vise børnene, at det er okay. Børnene spejler sig i os, og derfor er vi med i aktiviteterne.

    Ved styret aktiviteter vil aktiviteten typisk gentages over flere gange, sådan at børnene får størst mulighed for at blive tryg og bekendt med det. På denne måde ser vi ofte børnene blive mere og mere tryg og engageret og de vil udfoldelse sig mere i takt med deres motoriske færdigheder bliver bedre og bedre. For de forsigtige og usikre børn er det okay at sidde på sidelinjen den første tid og ”bare” se på. Børnene observerer hvad de andre børn og voksne gør og hvordan det går og får ofte selv mere mod på at prøve, når aktiviteten lige er set an. Ellers guider og støtter vi barnet igennem aktiviteter og ”skubber” forsigtigt til deres grænser uden de føler sig presset.

    Vi har også mulighed for at lave musiske aktiviteter i multirummet, hvor trommer, xylofoner og rasle æg er tilgængelige.  Der er et musikanlæg, hvor vi kan sætte musik på – det kan både være musik med meget tempo så børnene får lyst til at bevæge sig, men vi kan også sætte stille og roligt musik på og opfordre børnene til at slappe af. Dertil kan vi bruge massagebolde, fjer eller massagehistorier så børnene kommer ned i tempo og mærker sig selv.

    Børnehaven

    Vi tilrettelægger aktiviteter, som stimulerer og udfordrer det enkelte barn, samt giver barnet erfaringer med kropslig kontakt.

    I multirummet bruges forskellige redskaber, som tilpasses den deltagende børnegruppes behov og kunnen. Vi planlægger aktiviteter, der dels er voksenstyrede og dels tager udgangspunkt i det, som børnene giver udtryk for at ville. Ofte vil nye aktiviteter gentages for at gøre det ukendte og utrygge til noget kendt og trygt, som børnene derved lærer at mestre.

    Vi har indrettet vores multirum med muligheder for at klatre i ribbe, hoppe, slå kolbøtter, tumle på blødt underlag, høre musik og få forskellige sanseindtryk. Vi bruger meget ase-mase lege, altså lege, hvor børnene skubber, trækker og maser, og tilpasser dem efter børnenes alder, udviklingstrin og egne grænser. Her oplever vi ofte at børnene, på en god måde, får rykket lidt ved grænserne, og udvikler modet til de fysiske lege med hinanden.

    Der er mulighed for at lave musiske aktiviteter, med forskellige instrumenter. Vi har et stort musikanlæg, hvor børnene får mulighed for at høre musikken højere, kan mærke bassen og være mange børn sammen, og slå sig løs med sin krop.

    I børnehaven har vi meget fokus på musik og bruger det bevidst som virkemiddel. Hver stue har små flytbare højttalere og musiktjeneste på telefonen, og på den måde kan vi bruge musikken til at sætte stemning og påvirke aktivitetsniveauet. Vi sætter vild musik på og oplever at det påvirker børnene til fysisk at bruge deres kroppe og være i bevægelse. Ligeledes bruger vi stillemusik til at skabe ro og fordybelse hos børnene.

    Vi er meget opmærksomme på at sætte os selv i spil i aktiviteter med børnene. Vi er rollemodeller for børnene, og tør at være ”fjollede”. Vi bruger bevidst børnenes evne til at imitere og spejle, og derfor har vi fokus på vigtigheden ved selv at deltage, frem for kun at instruere i aktivitet. Vi gør dem opmærksomme på kropssprog, gestik og mimik.

    Vi lægger vægt på, at børnene får sunde kostvaner. I børnehaven laves lejlighedsvis kosttilskud, hvor børnene inddrages i processerne omkring fremstillingen, som også er en sansestimulerende aktivitet. Kosttilskuddet og den morgenmad vi tilbyder, er sundt og overvejende økologisk. Vi inddrager så vidt muligt børnene i de daglige aktiviteter som borddækning, madlavning, oprydning osv. Vi bestræber os på at bruge årstidens frugt og grønt. Begge afdelinger deltager i Slagelse kommunes sundhedsuge. I børnehaven tages emnet om sund kost jævnligt op som tema, hvor der bl.a. arbejdes med plancher o.l. for at anskueliggøre, hvad der er sund og usund kost.

    Vi lægger vægt på, at børnenes omgivelser i institutionen både indendørs og udendørs indbyder til bevægelse.

    Indendørs har vi meget fokus på at lave baner. De er både voksenkonstruerede og baner hvor børnene helt på egen hånd, konstruerer og videreudvikler på banen. Her bruger vi både stuerne og også gangarealet, således at banerne kan bliver så alsidige som muligt.

    Vi har rum eller områder på stuerne, hvor børnene har mulighed for at have fysiske lege.

    Ligeledes skaber vi mulighed for områder til ro. Vi har seng, sofaer, puder og tæpper hvor børnene har mulighed for at tage en lille ”pause” med en bog eller andet, og slappe af. Ind imellem har vi stillestund efter frokost, hvor alle børn ligger på tæpper og lytter til historie, stillemusik eller fantasirejse. Vi laver aktiviteter med yoga, massage m.m.

    Hos Krudtuglerne bruges projektor til at laver bevægelsesaktiviteter, ved at imitere videoer på YouTube med yoga, just dance, zumba m.m.

    Når vi åbner børnehaven, starter vi altid dagen med rolige aktiviteter ved bordene eller i legezoner på gulvet, således at alle har muligheden for at komme roligt ind, og ”lande” i børnehaven.

    Legeredskaberne og rammerne på legepladsen giver børnene rige muligheder for at få stimuleret alle deres sanser. Dette sker enten via børnenes frie leg eller ved voksenstyrede aktiviteter, som sang- og bevægelseslege, boldspil, rollespil, konkurrencer m.m.

    Legepladsen er indrettet med træer, buske og også frugttræer for at give sanseoplevelser. Der er også plantekasser med sansestimulerende beplantning.

    Vi forsøger at give børnene en grundlæggende forståelse af kroppen og dens funktioner. Ligeledes tilrettelægger vi aktiviteter, som på mange forskellige måder kan stimulere børnenes sanser

    Legepladsen er indrettet med mange sansemotoriske udfordringer, som børnene opfordres til at mestre og forcere. På legepladsen laves også baner, med kasser, dæk, brædder m.m. Legepladsen består bl.a. af, klatrestativer, rutsjebane, balancebomme, gynger, kolbøttestativ, labyrint, legehuse og bakker med ujævnt underlag, som udfordrer børnenes fysik og balance. Der er også naturlegeplads med klatre- og balancemuligheder, sten til klatring og spring.

    Sandkasserne og faldunderlag udvalgte steder, benyttes på traditionel vis til at grave huller, bygge slotte, lege vandlege m.m. Desuden har vi kasser, som anvendes til konstruktionslege, hvor børnene bygger forskellige former for forretninger o.l. Vi har byggebrædder, hvor børnene bygger huse og huler, hvilket blandt andet udfordrer børnenes kropslige styrke.

    Vi har desuden valgt at benytte et område af legepladsen til cykelbane. Her kan der køres race, buskørsel, osv. Banen bruges også til mere strukturerede aktiviteter såsom trafiklære, og når børnene skal lære at cykle på tohjulede cykler. Vi har løbecykler, som er særligt gode at lære at cykle på. Det at cykle er med til at styrke børnenes motorik, balance og selvtillid. Cykelbanen benyttes også til bevægelseslege, sanglege o.l.

    Krudtuglerne deltager hvert år i kampagnen ”Cyklelleg”, hvor de har egne cykler med, og kan afprøve den i mange forskellige aktiviteter.

    Børnene støttes i at blive mere selvhjulpne. De spiser bl.a. lejlighedsvis med kniv og gaffel og skal hjælpe til med at dække bord, feje osv. Derudover opfordres børnene til selv at kunne klare af- og påklædning samt toiletbesøg.

    Vi tager forskellige temaer op, hvor kroppen og dens funktioner indgår. Desuden leger og bevæger børnene sig dagligt, hvor de styrker kroppen og udvikler kropsbevidstheden.

    Krudtuglerne har hvert år tema om kroppen, som en del af Slagelse kommunes brobygningsmateriale.

    Hver stue tager af og til på ture i nærmiljøet, hvor børnene ofte udfordres motorisk ved at forcere bakker, klatre på skrænter og bevæge sig i forskelligt terræn. Vi tager også på ture til forskellige legepladser. Nogle gange tager vi bussen, og andre gange går vi, så børnene vænnes til at gå længere afstande.

    Vi benytter os af udefrakommende tilbud og deltager således i aktiviteter, som børnene måske ikke ellers havde haft mulighed for at opleve f.eks. yoga, sprogfitness og Kidsvolley.

    Vi har særligt fokus på børn med udfordringer indenfor krop, sanser og bevægelse og tilstræber at alle børn udvikler en interesse for at udfordre sig selv, indenfor disse områder. Børn som ikke spontant søger disse former for aktiviteter, har vi særligt fokus på at motivere og stimulere.

    Børn med sansemotoriske forstyrrelser og motoriske problemer kan få hjælp af en motorikkonsulent.

  • 5 - Natur, udeliv og science

    Hvad siger loven?

    Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

    Hvordan gør vi?

    Børn skal opleve naturen og naturfænomener.

    Børnenes naturforståelse udvikles gennem aktiv involvering, hvor naturens processer styrker barnets evne til at systematisere og kategorisere.

    Naturen kan være en ramme for børns erfarings- og læreproces, hvor de ved selvsyn forstår sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de kun bliver formidlet på et teoretisk plan. Vi lærer børnene om naturens kredsløb i det omfang, de formår.

    Hos os vægter vi højt, at alle, når det er muligt, kommer ud af huset for at opleve naturen og de skiftende årstider. Vi understøtter børnenes leg og eksperimenter med insekter, planter og andre materialer i naturen. Samtidig formidles viden om naturen og dyrelivet. Vi leger med vand – både om sommeren, men også når det regner, hvor børnene hopper i vandpytter.

    Både ude og inde skaber vi rum for fordybelse, mulighed for at lære at kategorisere og systematisere. Ligeledes får børnene lejlighed til at bygge, skabe og konstruere ud fra de muligheder, naturen byder på.

    I vuggestuen har vi et akvarium, hvor børnene fodrer fiskene og følger med i, hvad der sker i denne lille biotop. I børnehaven har vi to afrikanske kæmpesnegle, som børnene bader, giver mad og vand.

    Vuggestuen

    Hver dag bruger vi vores formiddagssamling som et pædagogisk læringsrum. Her snakker vi med børnene om, hvordan vejret er i dag. Vi kigger ud ad vinduet, og snakker om, om solen skinner eller den gemmer sig bag skyerne. Vi snakker om, hvad vi skal have på af tøj, hvis vi skal udenfor. På hver stue har vi en tavle med billeder, som vi bruger til at symboliserer vejret og årstiderne. Desuden snakker vi om hvad der ellers rører sig i naturen. F.eks. hvilke dyr vi kan se ude på legepladsen, hvad mon fuglene laver oppe i træerne, eller hvor mælken kommer fra. Vi inddrager legetøjsdyr, billeder eller iPad til at visualisere, hvad vi snakker om. Desuden synger vi sange, som passer til årstiderne eller det tema vi arbejder med.  Til alle måltider, både morgensamling, frokosten og ved eftermiddagsmaden, affaldssortere vi affaldet. Vi lærer børnene, at madaffald skal i den grønne affaldsspand og husholdningsfilm, papir m.m. skal i den hvide skraldespand.

    Når vi er ude på legepladsen eller på ture taler vi meget om det, vi ser i naturen. Vi bruger alle vores sanser til at opleve med. Vi roder i jorden, vi dufter til blomsterne, vi lytter efter fuglefløjt, vi smager på bær fra bærbuske og vi kigger på skyerne. Derudover bruger vi vores fantasi og kreativitet til f.eks. at lege at en træstamme er en bil, at vi kan lave ”sandkager” i sandkassen eller at bakken kan bruges til at trille ned af. På vores ture indsamler vi ofte forskellige materialer som sten, kogler, pinde, blade, kastanjer, og hvad børn og voksne ellers finder interessant. Naturmaterialerne anvender vi som en bearbejdelse af turen eller i forbindelse med vores øvrige pædagogiske aktiviteter, eller vi fremviser det for forældrene i forbindelse med kreative aktiviteter som f.eks. en ugle lavet ud af blade.

    Vores rolle, som voksne, er at være nærværende og kunne pirre børnenes nysgerrighed i forhold til at kunne eksperimentere og bruge naturen til leg. 

    I maj måned afholder vi blomsterdag, hvor alle de børn medbringer en plante eller blomst, som de er med til at sætte ud i vores bede og blomsterkasser. De er efter evne med til at passe og pleje planterne og følger udviklingen.

    Hænder det, at der er sne i vintermånederne, tager vi sne med ind på stuen og synliggør for børnene, hvor længe sneen er om at smelte eller viser dem hvad vi kan lave ud af sneen f.eks. snemænd, snebolde og sneengle.

    Der bliver dagligt kigget på fiskene i akvariet og det er spændende at være med til at give fiskene mad.

    Børnehaven

    Som voksne skal vi være rollemodeller, som udviser interesse og ansvarlighed for natur og miljø og dermed kunne vejlede børnene i at udvise respekt, ansvar og interesse for naturen.

    Vi skal som voksne være nærværende og kunne pirre børnenes nysgerrighed i forhold til at eksperimentere og bruge naturen til leg.

    I det daglige taler de voksne med børnene om at passe på naturen. Vi sorterer det grønne affald ved spisebordet. Vi taler om at spare på el, vand og varme.

    I maj måned afholder vi Blomstens Dag, hvor alle børn medbringer en plante eller blomst, som de er med til at plante i vores bede og blomsterkasser. De er efter evne med til at passe og pleje planterne og følger udviklingen.

    I børnehaven har vi to afrikanske kæmpesnegle, som børnene er med til at bade og fodre. De kommer ud på bordet så børnene kan se nærmere på dem, og røre ved dem.

    Vi tilstræber at have et årligt sommerfugleprojekt, hvor vi følger udviklingen fra larve til færdig sommerfugl, som vi slipper fri på legepladsen.

    I børnehaven har vi i løbet af foråret en læreproces med så- og spireforsøg. Resultaterne får børnene med hjem, eller de udplantes i børnehaven.

    Om foråret udforsker vi dyrelivet i nærmiljøet.

    Vi har løbende projekter om dyr, hvor vi på stuen fordyber os i et eller få dyr. Vi er nysgerrige sammen med børnene og sammen søger vi viden i bøger og på internettet, og laver aktiviteter tilpasset den enkelte børnegruppe. F.eks. plancher, kopitegninger, fysiske lege, kreative fremstillinger i forskellige materialer, sange m.m.

    Vi vægter højt, at alle, når det er muligt, kommer ud af huset for at opleve naturen og de skiftende årstider. Vi understøtter børnenes leg og eksperimenter med insekter, planter og andre materialer i naturen. Samtidig formidles viden om naturen og dyrelivet. Turene kan være i nærområdet eller gå til skov, strand, sø, mose eller andet. Vi er meget opmærksomme på værdien i at stoppe op og fordybe os i ting vi ser eller finder. Det kan være børnene der får øje på noget eller os voksne. Sammen kan vi undre os, undersøge og snakke om, det vi bliver optaget af.

    Vi skaber rum for fordybelse, mulighed for at lære at kategorisere og systematisere. Ligeledes får børnene lejlighed til at bygge, skabe og konstruere ud fra de muligheder, naturen byder på.

    På vores ture indsamler vi ofte forskellige materialer som sten, kogler, pinde, blade, kastanjer, og hvad børn og voksne ellers finder interessant. Naturmaterialerne anvender vi som en bearbejdelse af turen eller i forbindelse med vores øvrige pædagogiske aktiviteter.

    Som supplement til vores egne ture gør vi ind imellem brug af naturskolens materialer og deres tilrettelagte aktiviteter.

    Naturforståelse handler også om kendskab til forskellige dyr. Foruden læsning af bøger om dyr tager vi på ture til steder, hvor der er mulighed for at komme i berøring og blive bekendt med forskellige dyrearter. Disse ture giver anledning til nogle gode samtaler børn og voksne imellem om fødekæden, og hvad de forskellige dyr anvendes til.

  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Hvad siger loven?

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

    Hvordan gør vi?

    Børn skal have kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier for at kunne udvikle en personlig og social identitet. Vores opgave er derfor at være rollemodeller og formidle kultur på flere forskellige måder.

    I Rosenkilde tager vi udgangspunkt i den æstetiske udtryksform, som er den kulturelle, kreative og kunstneriske form. Derudover lægger vi stor vægt på de menneskelige værdier og den måde, vi omgås på

    Vi vægter, at børnene får kendskab til andre kulturer. De skal præsenteres for forskellige kunstarter og have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner Vi arbejder med jul, fastelavn, påske og Skt. Hans. Ligeledes har vi vores egne faste traditioner eksempelvis børnefødselsdage, forårs- og sommerfest. Vi deltager i Slagelse Kommunes aktivitetstilbud, som er teater, sundhedsuge og koncertoplevelser.

    Vi skal som personale være aktive kulturbrugere, som kan formidle og understøtte børnene i at kunne bruge mange alsidige kunstneriske tilbud.

    Børnene bliver dagligt præsenteret for forskellige materialer. Dette kan være tegne, både med kridt, farveblyant og tuscher, male, sakse, perler, trylledej, madlavning og lignende. Vi har udklædningstøj som børnene kan lege med og på den måde bruge deres fantasi.

    Vi læser bøger, låner bøger på biblioteket og sørger for at have varierende litteratur om forskellige kulturelle emner.

    Vuggestuen

    Vi synger mange sange med fagter, for på den måde lærer selv de mindste børn rytmerne og sangene, og de kan efterhånden selv synge med. Vi har udvalgt en række sange, som knytter sig til årstiderne samt til højtiderne fastelavn, påske, Skt. Hans og jul. Årstiderne festligholdes, og sangene synger vi jævnligt til samling på stuerne. Til jul får vi besøg af julemanden, vi spiser risengrød og får besøg af krudtuglerne fra børnehaven, som går Lucia. Vi har forskellige kufferter, som symboliserer en bestemt julesang, og med denne kuffert fremfører vi en slags dukkeshow mens vi synger sangen. Det fanger børnene meget og er med til at underbygge det vi synger.

    Børnene bidrager generelt med at være kreative og der bliver pyntet op til forskellige højtider. En gang om måneden mødes alle til ”Fællessang” på en stue som tidligere beskrevet.

    Derudover læser/kigger vi i bøger eller laver bordteater med f.eks. ”de 3 bukkebruse”, hvor børnene med spænding sidder og venter på at trolden skal komme frem. Vi er med i bibliotekets ”bogkasse-ordning”, hvor vi får nye bøger, og vi besøger ligeledes biblioteket, hvor børnene selv er med til at vælge bøger.

    I det kreative hjørne skaber vi et læringsmiljø, hvor vuggestuebørnene får kendskab til forskellige beskæftigelsesmaterialer. På hver deres udviklingsniveau får de lov til at gøre sig de første erfaringer med f.eks. lim og maling, og vi leger og sanser også gerne med kartoffelmel, hjemmelavet modellervoks og maler med fingermaling. Vi introducerer saksen for børnene og hjælper dem med at klippe.

    I vuggestuen afholdes sommerfest, hvor formålet bl.a. er at give forældrene mulighed for at lære hinanden at kende. Vi holder i denne forbindelse fællesspisning, hvor børn og voksne oplever mad fra forskellige kulturer.

    Børnehaven

    Børn skal have kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier for at kunne udvikle en personlig og social identitet. Personalets opgave er derfor at være rollemodeller og formidle kultur på flere forskellige måder

    Vi skal som personale være aktive kulturbrugere, som kan formidle og understøtte børnene i at kunne bruge mange alsidige kunstneriske tilbud.

    Vi har året igennem fokus på de danske traditioner, og planlægger mange forskellige aktiviteter der kan understrege dem. Blandt andet juleklip, julefrokost, julegudstjeneste i kirken, fastelavnsklip, slå katten af tønden, påskeklip og påskefrokost, Sankt Hans med bål og sang og klipper masker og udhuler græskar til Halloween. 

    Børnene bliver dagligt præsenteret for forskellige materialer. Dette kan være tegne, male, trylledej, madlavning og lignende.

    Vi læser hver dag, låner bøger på biblioteket og sørger for at have varierende litteratur om forskellige kulturelle emner.

    Vi benytter os af kulturelle tilbud som kirkebesøg, teater, børnekoncerter og følger diverse kulturelle tilbud på biblioteket, når der er mulighed for det.

    Vi synger hver dag ofte flere gange om dagen, men særligt i forbindelse med samlingsstunden.

    Børnehaven har mange små instrumenter, som vi bruger, når det giver mening.

    I børnehaven arbejder vi på, at børnene kan få ro og tid til fordybelse, så de kan eksperimentere, improvisere og udvikle deres fantasi, når der arbejdes med teater, musik, værksteder og andre kreative aktiviteter.

    Børnene har altid mulighed for at sætte sig ned og tegne. Temaerne udspringer enten ud fra børnenes egen fantasi eller fastlagte opgaver, der er stillet fra den voksnes side.

    Vi tilbyder børnene forskellige lærerige spil, enten som brætspil eller på IPad, og der står altid bøger fremme på stuerne, som børnene kan benytte sig af, på egen hånd. Vi er med i bibliotekets bogkasseordning, som gør at vi jævnligt får nye bøger på stuerne, og derved bliver børnene præsenteret for bøger med stor variation.

    Når vi arbejder med teater, film og musik og sang, sætter vi fokus på historie og fantasi, hvor børnene bliver præsenteret for eksempelvis fortælling som udtryksform. De arbejder med forskellige materialer som papmache, gips, ler, naturmaterialer m.m. og lærer forskellige teknikker og kunstneriske udtryksformer. Børnene inddrages i at lave kulisser og rekvisitter, der skal bruges til den enkelte fortælling eller teaterstykke.

    Krudtuglerne bruger IPad til at optage små historier og viser dem for hinanden på storskærm.

    Børnene præsenteres for forskellige værksteder og lærer f.eks. at sy, klippe, male og arbejde med træ. Ligeledes får børnene selv indflydelse på roller, scenografi og optræden. De lærer at indgå i et forpligtende socialt fællesskab, at udtrykke sig og stå frem i en større forsamling.

    Hvert år afholder vi i børnehaven sommerfest, hvor fællesskabet mellem børnene er i højsædet. Det er Krudtuglerne, der er de bærende kræfter. Traditionen tro fremviser børnene et teater eller musikstykke, hvilket er medvirkende til, at samtlige børn får stiftet bekendtskab med det at optræde og med teatrets eller musikkens særlige måde, at fortælle en historie på. De yngste deltager og optræder med udgangspunkt i, hvad de formår. Vi har et stort musikanlæg, som vi jævnligt bruger inde, og ofte bruger ude. Her synger en stor del af børnene i mikrofon og bliver fortrolig med det, og er derved allerede trygge ved det, inden sommerfestforberedelserne går i gang. 

    Forestillingen fremvises for forældrene, og der afsluttes med fællesspisning. Dagen før afholder vi generalprøve, hvor bedsteforældre, vuggestuen og børnehaveklasserne fra Nymarkskolen inviteres. Begge dage er af stor betydning for børnene, hvilket kan læses i børnenes engagement, glæde og begejstring.

    Vi oplever ofte at børnene på egen hånd forbereder og opfører små forestillinger/koncerter for de andre børn og voksne.

    I børnehaven har vi meget fokus på musik. Hver stue har små flytbare højttalere og musiktjeneste på telefonen, og på den måde bliver børnene hele tiden præsenteret for forskellige former for musik.

    Vi respekterer børnenes/familiernes forskellige kulturelle og sproglige baggrund som noget værdifuldt. Samtidig formidler vi den danske kultur og de danske traditioner, så de lærer om det samfund, de skal være en del af. Vi ser værdien i at være flere kulturer repræsenteret i institutionen. Til fællesspisning til sommerfesten beder vi f.eks. alle tage mad med, og her fremhæver vi et ønske om at de kulturelle forskelligheder, vil komme til udtryk i retterne.

    Vi er opmærksomme på børn, der ikke har adgang til bøger eller IT derhjemme, og har fokus på at tilgodese det i institutionen.

    Alle fødselsdage fejres - i vuggestuen for hele stuen og i børnehaven for spisegruppen. Der sættes skilt op, så alle kan se, at der er fødselsdag i huset, stuen er pyntet, der synges fødselsdagssang og råbes højt HURRA. Sammen hygger gruppen med det barnet har med hjemmefra og fødselsdagsbarnet får overrakt gaven, som stuens børn og voksne har lavet.

Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    Hvad siger loven?

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Hvordan gør vi?

    Vores børnesyn og det beskrevne pædagogiske grundlag er grundstenen i vores arbejde. Vores hensigt er at vores praksis skal skabe læringsmiljøer gennem hele dagen, der understøtter et miljø, hvor trivsel, udvikling, dannelse og læring for alle børn er i fokus.

    Stuerne evaluerer løbende de aktiviteter de igangsætter, reflekterer og tilpasser aktiviteterne til børnenes interesser og udviklingstrin. På ugentlige møder, hvor en pædagog fra hver stue mødes drøftes igangværende projekter og udfordringer.  En gang om måneden har vi personalemøde, hvor der kan evalueres fællesprojekter i hele personalegruppen – eller i afdelingerne.

    Vores evalueringer tager dels afsæt i læringsperspektivet, altså fik vores børn den læring med fra perioden som ønsket og dels i medarbejdernes tilgang til de enkelte børn for hele tiden at kunne justere vores individuelle faglige praksis.

    Vi bruger Danmarks Evalueringsinstitut`s evalueringsskemaer.

    Vi reflekterer løbende over vores daglige praksis. En gang om året tager vi en ”temperaturmåling” på, hvor vi er i forhold til den pædagogiske læreplan og drøfter om der er temaer, der kræver ekstra opmærksomhed den kommende periode. Hvert andet år laves en status på, om vores praksis rent faktisk ER som vi beskriver, eller om vi skal ændre vores praksis eller beskrivelsen i læreplanen skal revideres.

Siden er sidst opdateret 20. oktober 2020