Rosenkilde Vuggestue og Børnehave

Vi er en lille hyggelig daginstitution beliggende på Rosenkildevej, ved Nørrevangskirken, i nærheden af Jasminvej, Århusvej, Valmuevej, Tidselbjerget, Engdraget og Hvedevej.

Børnene er fordelt i mindre grupper.
Vi har 32 vuggestuebørn fordelt på 3 grupper og 60 børnehavebørn ligeledes fordelt på 3 grupper.

Det siger forældrene om os:
"Fantastisk pædagogisk personale, som er imødekommende og nærværende og omsorgsfulde".
"Det er en lille institution (hvilket er med til at skabe større tryghed og mindre kaos). Kulturen i institutionen og den "varme" som børn og forældre mødes med er fantastisk".
"Imødekommende informativt personale. Omsorgsfulde og gode til at skabe relationer til børnene".

Vores hverdag er præget af leg, venskaber og traditioner og vi forsøger at skabe et roligt miljø med plads til fordybelse.
Vi arbejder tæt sammen og derfor kender alle voksne alle børn og der leges ofte på tværs af grupperne. Det giver mulighed for at finde venner i hele huset og det er for os et vigtigt element i ”det gode børneliv i Rosenkilde”.

Personale har været her gennem mange år og prioriterer omsorg, nærhed og den daglige snak med forældrene.

Vi har eksisteret siden 1970 og vores legeplads har derfor mange høje træer og skyggefulde steder, hvor børnene kan lege.

Vi modtager børn fra hele byen.

I er velkomne til at besøge os, men ring i forvejen, så vi har tid til at vise jer rundt.

Du kan læse mere om os i ”Velkommen til Rosenkilde”.

Hvis du har nogle ønsker eller gode ideer til hjemmesiden, er du velkommen til at skrive til os på rosenkilde@slagelse.dk Følg med i fremtiden og se hvad der sker!

Rigtig god fornøjelse

Annette Fog Larsen, Institutionsleder